- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
904

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Haakon HaMnsssn.
904
ham og Kongen; andre velsindede Mcrnd brugte ligeledes deres Overta
lelsesgaver saa godt de kunde, og endelig blev et nyt Forlig oprettet.
Ved dette bestemtes der en ny Deling as Landet, i Lighed med den, som
allerede den sidste Vinter havde sundet Sted i Oplandene og paa Viken.
Jarlen fik nemlig en Trediedeel af alle Syster i hele Landet, i Stedet
for at han tidligere havde haft en sårskilt Trediedeel af Riget, forst Viken
med Oplandene, siden Frostathingslagen med Sondmore. Dette stemmede
aabenbart mere med de celdre statsretlige Begreber om en Samstyrelse
og tjente til at forebygge en enkelt Landsdeels Lssrivelse fra det ovrige
Nige. For saa vidt var det altsaa ikke ilde udtcrnkt. Men det medforte
den Mislighed, at Kongen og Jarlen nu i hver Syssel maatte holde hver
sine scerstilte Sysselmcrnd, mellem hvilke der under Udforelsen af deres
Embedspligter let kunde opstaa, og, som det vil sees, virkelig opstod Riv
ninger, idet enhver arbejdede i sin Herres Interesser, Sandsynligviis var
det som en Modvegt herimod, at det tillige bestemtes, at Kongen og Jar
len for det forste skulde opholde sig paa samme Sted, ja endog holde fcel
les Bord, hvortil Jarlen skulde bestride Bekostningerne hver tredie Dag,
Kongen de svrige Dage. Thi paa denne Maadc, meente man, kunde der
vanskeligere bcrres Lsgn imellem dem, naar de selv strax kunde sorfolge al
Sladder til dens Kilde, og personlig opgjsre enhver ny Misforstaaclse. Det
lod ogsaa virkelig til at man her havde beregnet rigtigt, thi hele Hosten og
den folgende Vinter, som de tilbragte i Bergen, forligedes de nok saa
godt 2). Om Vaaren (1237) rejste de paa een Gang til Throndhjem
og bleve fremdeles samlede i Nidaros, med Undtagelse af at Jarlen til
bragte Paasten paa sin Mttegaard Nein, sandsynligviis for at lcegge sidste
Haand paa Oprettelsen af Klostret, hvor hans Syster Fru Sigrid, Enke
efter lon paa Austraat, skulde raade som Abbedisse. Det viste sig imid
lertid under dette deres fcrlles Ophold i Nidaros, ved en enkelt Lejlighed,
hvor huult Venskabet var imellem dem, og hvor gjerne Dretudere vilde be
nytte sig af den mindste Übetydelighed til at stifte Splid. Gunnar, Kon
gens Frcende, havde vceret i Klammeri med Jarlens Gjester, der syntes
at have lidt Overlast af ham. Gunnar rejste kort efter ud til Bynesset,
hvor Kongen havde givet ham Syssel. Da Kongen savnede ham, blev
i) Se ovenfor 11. S. 129, hvor der handles om Overenskomsten mellem Mag-
nus den Gode og Harald Sigurdsssn.
>) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 187.
2) Paa denne Rejse dejede Kongen Übehageligheder af haardt Vejr; Kcrrflessn
dagsaften (Lsrdag den 4de April) sejlede han forbi Stad, og fik Modvind,
saa at de maatte lagge ind til Angerz Jarlen sejlede om Ssndagen forbi
Silden, og fik saadan Modvind at han endnu samme Dag landede ved Sand-
ulvsstad (Sandstad) Hileren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free