Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933
1239. Hertugens underfundige Planer.
flagning om, hvad der i den Anledning rar at gjore, om man skulde op
pebie Kongen eller vende tilbage igjen. Tet forste vovede man ej, dertil
havde man for ond Samvittighed, og derfor besluttede man at drage hjem
igjen, hvilket ogsaa ufortovet skede. Kort efter ankom Kongen til Bergen.
Han traf der Erkebiskop Sigurd, som var bleven tilbage, hojst bekymret
for, hvad Udfald alt dette vilde fan, og ftrax efter ankom der ogsaa Sen
debud fra Hertugen, nemlig den rastlose og allesteds ncervcerendr Abbed Bjorn,
latgeir Skald og Sone Sik, Hertugens Merkesmand, for at aabne Under
handlinger. Skjont Erkebiskoppen ikke kunde dolge, at det kun havde daarlige
Udsigter med Fredens Vedligeholdelse, bad ban dog Kongen gjore derfor, hvad
der stod i hans Magt. Det blev da bestemt, at Erkebiskoppen skulde scrtte Grid,
d. e. paabyde Stilstand, Vintren over. Ester dertil modtagen Fuldmagt
af Kongen, tillyste ban Stilstanden i Sendebudenes Nerrvcrrelse. idet han
tilfsjede Trusel om Bansstraf for hver den af Parterne, som brod den.
Herom tilskrev han Hertugen med Sendebudene, og bad ham endelig
overholde Stilstanden indtil Erkebiskoppen havde faaet ham i Tale. Kon
gen skrev ligeledes til Hertugen med Von om at han vilde holde Griden, el
ler lade ham det vide. hvis han ej antog den. Derpaa gav Kongen alle
Lendermcendene Hjemlov, idet han dog bad dem, der skulde nordover, nemlig
Aasulv paa Austraat, THV’re paa Vortn. Vegard Veradals Broder, Pe
ter i Giske, Agmund Krokedans, Sigurd. Erkebiskop Peters Son ’,), og
Arne Blakk, at fare varligen, indtil det havde viist sig, om Hertugen an
tog Griden eller ej. Nogen egentlig Overraskelse eller Underfundighed fynes
han ej at have frugtet. Ogfaa Erkebiskoppen stolede paa at Hertugen vilde
vise sig som en Mand af Wre, thi i Stedet for at drage lige til Nidar
os, rejste han forst i Visitats til Sondmore
Men det viiste sig snart, at man ej lcenger kunde stole paa Hertugens
Ridderlighed. Da han efter tre Ugers Sejlads kom til Nidaros og lod
scrtte sine Skibe op, indfandt der sig, forend man vidste noget Ord deraf,
en heel Mcengde af hans Tilhængere saavel fra Oplandene som fra
Viken, hvilke han hemmelig havde ladet kalde, sandsynligviis ved den li
stige Abbed Bjorn, da denne den foregaaende Vinter, havde verret hos
Kongen i Tunsberg; og sor at skaffe Underholdning til alle disse Folk lod han
opbyde fuld Almenninng af hele Thrsndelagen. Bonderne vcrgrede sig vel ved
at udrede saa meget, og paaberaabte sig et Brev fra Kong Haakon til Ind
thronderne. (der sandsynligviis var udfcerdiget efter det sidste Forlig med Her
tugen), at de ej skulde udrede storre Paalcrg og Skatter til denne, end han tog af
i) Dette viser altsaa, at Erkebiskop Peter, som det ovenfor er omtalt, havde
vcrret gift, eller i alle Fald ikke strengt overholdt Coelibatet. Merkeligt er
det, at hans Son stod paa Kongens Parti.
>) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 195, 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
