Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
999
1240. Kong Haakon og Gissur Thorvaldsssn.
Modtagelse. Maastee var det ved samme Lejlighed, at Presten Brand
Jonsson, en Son af lon Sigmundsson og Halvbroder til Orm Svin.
felling !), beflittedes til midlertidig Bestyrer afßistopsdommet. Vi ville
i det fslgende see, at han var en ivrig Tilhcrnger af den nye Biskop og
de norske Interesser; da han tillige "stod i noje Forbindelse saavel med
den haukadalske som med den kolbeinfle 3Gt, var han sårdeles stikket til
at forberede Gemytterne paa de nye Biskoppers Modtagelse. Der navnes
heller intet om, at disse modte nogen Modstand, da de ankom til Landet
den folgende Sommer, saa vidt stjonnes noget senere end Snorre, og de
begave sig uden Hinder hver til sit Scede. Gissur Thorvaldsson, stjont
selv i saa nsje Frcrndstab med Magnus Gudmundsssn, og stjont ban, ved at
bekcrmpe Sturla Sigvatsson, tillige havde viist sig som en Fiende af de
norske dynastiske Planer, traadte dog i den ncrrmeste Forbindelse med Vi
stop Sigvard.
Denne tilsyneladende Inkonsekvens fra Gissurs Side var imidlertid
tildeels en Fslge af. at Snorre, efter forst at have tilvendt sig Største
delen af den Magt, Sturla havde besiddet, siden optraadte som hans Hev
ner og hans Son Tumes Beskytter, uden dog for ovrigt at hylde hans poli
tiske Anskuelser, medens han tvert imod saavel ved sit tidligere Forhold til
Hertug Skule som ved sin Ulydighed mod Kongens Forbud havde stillet sig
i en aabenbar Opposition mod denne. Derved maatte Snorre ogsaa strax
komme i et spendt Forhold til den for de kongelige Interesser ivrigt vir
kende Biskop, og efter den scrdvanlige Regel, at de, der have fcrlles Fi.
ender, selv indbyrdes ere Venner, maatte Gissur og Biskop Sigvard
fole sig hendragne til hinanden. Denne Gissurs Stilling lige overfor
Snorre var ogsaa Aarsag til, at Kongen nu valgte Gissur til sin politiske
Agent, saa besynderligt det ved ftrste øjekast end kunde synes, at han
dertil netop skulde udsee Sturlas erklcerede Modstander og Drabsmand.
Men Kongens dynastiske Planer faldt nu ncesten sammen med, eller træng
tes tildeels endog noget i Baggrunden af hans Harme over Snorres Ferd,
og Beslutningen, at lade ham undgjelde derfor. Og til at udfore denne maatte
hans Valg forst og fremst falde paa Gissur, ej alene paa Grund af dennes
Forhold til Snorre, men og fordi Gissur som hans haandgangne Mand
og Skutelsvein endog var forpligtet til at udfore hans Befaling, navn-
’) Orm var en Ssn af lon Sigmundsssn og Thora, Gudmund Griis’s Dat-
ter, altsaa Fwtter til Gissur, Brand derimod var Ssn af lon og hans an^
den Hustru Halldora, Ncersyflendebarn til Tume Kolbeinsssn.
>) At Gissur var bleven Skutelsvein hos Kongen samme Vinter, han tilbragte
med lon Murte i Bergen (i229) er ovenfor viist (S. 866) jfr. Sturlunga
Saga V. 7 og VI. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
