Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1010 Haakon Haakonsssn.
raade i sine egne Anliggender, som han selv fandt for godt, og at han
ikke vilde forlige sig med Urskja, uden at han selv bestemte alle Forligs
vilkaarene! fsrst og fremst skuldr Urskja og Sturla Thordsssn forlade Landet,
saavel som deres ivrige Tilhængere, Brodrene Svarthsvde Dugfusssn og Kol
bein Gran. Biskoppen og Abbeden bleve meget fortørnede over denne svigag
tige Ferd, hvorved de selv hsjligen kompromitteredes, og der var endog
ikke faa Mcrnd i Kolbeins og Gissurs egen Flok, som i Uvilje over deres
Hsvdingers trolsse Ferd sluttede sig til Urskja og grebe til Waaben for
ham. Men Urskja, der indsaa at der ikke vilde komme noget godt ud
deraf, erkcerede sig selv villig til at antage Gissurs Vilkaar, og gav sit
Haandsal derpaa, Da Viskoppen bebrejdede Gissur hans Trolsshed, sva
rede denne frcekt, at det ikke var det vcerste, han kunde have gjort. Det
blev nu, must hvorfor, bestemt, at Kolbein, ikke Gissur selv, skulde afsige
Vommen, hvilket dog kom ud paa det samme, da Hovedvilkaarene allerede
forud vare bestemte. Urskja og Sturla Thordsssn maatte som Fanger
folge med Kolbein til Skagafjordm og derfra til Eyjafjorden, hvor han strar
vilde have sendt dem affted med et Skib, som han troede endnu laa sejl
færdigt, hvis dette ikke allerede samme Dag havde vceret afsejlet. Han
maatte derfor indtil videre tage dem tilbage med sig til Flugumyre. Si
den begav Kolbein sig, efter Gissurs Indbydelse, til et Gjestebud, som
denne holdt paa sin Gaard Tunga, og afsagde her sin Voldgiftskjendelse,
der efter Omstændighederne enda var taalelig nok. Han tildsmte Urskja
hele Arven efter Snorre, dog saaledes at Gissur skulde have 240 Hun
dreder, hvilke Gissur igjen skulde betale for Snorres Drab ; men for
Klsings Drab skulde Urskja ej alene bsde 180 Hundreder, men dertil give
Slip paa Halvdelen af Reykjaholt. Halvdelen af Stavaholt, Halvdelen af
Vessastad og alle de Godord. Snorre havde haft; da han nu selv agtede
sig til Norge, foreslog Kolbein ham at tage Sturla med, hvilket han dog,
uvist hvorfor, afslog. Kolbein beholdt derfor Sturla endnu nogen Tid i
sin Varetcegt, men satte ham endelig, efter hans Frcendcrs og Venners
indstændige Begjcrrmg, paa fri Fod, og fritog ham for Landflygtigheden,
imod at han og elleve af de bedste Mcrnd i Vestfjorde-Fjerdingen aflagde
Kolbein Tylfter-Ed paa, ikke at tage Parti imod ham, om endog Thord
Kakale, Sighvats Ssn, kom tilbage til Landet for at hevne sin Faders
Dsd. Denne Go aflagde siden ej alene hine tolv, men ogsaa alle de sv
rige anseede Mcend i Vestfjordene, paa nogle faa ncer ’), faa at Kolbein
’) En af disse, den Snorres Parti ivrigt hengivne Giste paa Raudasand, vilde
ikke paa nogen Maade asi«gge Eden til Kolbein, indtil hans Ven og Raad
giver, den „gode og gjeve Prest" Eyvind, forestog ham at navne i Edsfor
mularen Kolbein unge, uden dog derved at tcenke paa Kolbein Arnorsssn, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
