- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
3

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3
1242—1250. Landets Hpvdinger.
v
paa Sondmore. Han var den eneste Representant for Arnunge-Wtten
i lige nedstigende Mandslinje og saaledes paa mange Maader beflcegtet
ej alene med Kongehuset, men ogsaa med de fleste celdre Lendermands-
Wtter i Landet. Hans Farfader Nikolas Kuvung havde, som ovenfor
berettet, vceret en ivrig Tilhcenger as Magnus Grlingsson, men maa es
ter dennes T>od have stuttet sig til Sverre, da der ingensteds ncevnes
at han eller hans Son Paal Flida Horte til Baglernes Parti, og de
vare dog alt for mcegtige og anseede til at ej dette i saa Fald var blevet
omtalt; derimod have vi seet, at Paal og hans Son Peter en Tidlang
vare Tilhcengere af Skule Jarl, Paal endog en meget ivrig, hvilket
maastee bedst lader sig forklare af hvad vi ovenfor have udtalt som vor
Formodning, at Jarlens Hustru Fru Ragnhild var en Syster af Paal.
Bjarko-Grenen af Arnunge-Wtten var allerede ved den unge Vidkunn
Grlingssons Drav 1183 uddoet paa Mandssiden, og Mtten reprcestnte
xedes nu af dennes Syster Ragnas og den lovkyndige Bjarne Maros
sons Son Erling i Bjarkø hvis Wtlinger siden naaede en overvcettes
Anseelse i Landet’). Skjsnt neppe af saa celdgammel og anseet indenlandst
Wt som Arnungerne, var dog den oftere omtalte Gregorius AndressM
paa Grund af den Stilling, hans Familie i de senere Tider havde ind
taget, aabenbart mere anseet eller betragtet som mere fornem end nogen
anden Lendermand. Han var nemlig Brodersen af Kong Philip; hans
Faders Moder var en Syster af Biskop Nikolas, og Datter af Harald
Gilles efterladte Dronning Ingerid i hendes Ggtestab med Arne paa
Stovreim. Denne Stovreim-Mt betragtedes derfor nu ncesten som fyr
stelig, og dette var vel ogsaa Aarsagen, hvorfor Gregorius sremfor andre
Lendermcend kaldes „Hr. Gregorius" og blev agtet god nok til at
vcere Kongens Svigerson. Han var en forstandig, haabefuld ung Mand,
og havde hele Borgarsyssel i Forlening ester Arnbjorn lonssons Dod.
Sandsynligviis havde han da sit Tilhold enten i Borg eller paa Valdensholm.
Hans Liv og Ggtestab med Cecilie blev dog Me langvarigt, da han dode alle
rede i 1246. Af en celdgammel Mt, om end kun paa modrene Side, eller
paa en vis Maade reprcesenterende baade Reins-Wtten, Saxvik-Wtten og
l) At Ragna blev gift med Bjarne Mardsftn, siges udtrykkeligt i Arnnwdlin
getallet, Fagrfiinna Eap. 215. Derimod siges der ingensteds udtrykkeligt, at
Erling i Bjarko var Bjarnes og Ragnas Spn. Men da Erlings celdste Sen
hed Bjarne, og det i de fleste Tilscrlde var scedvanligt, at Ssnnen aller ftrst
opkaldte sin Fader, er der overvejende Sandsynlighed for at Erlings Fader
hed Bjarne, i hvilket Tilfcelde der altsaa kun kan vcere Tale om Bjarne
Mardsftn.
’) Saaledes kaldes han i Haakon Haakonsftns Saga Cap. 244, hvor hans
Giftermaal omtales.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free