- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
8

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 Haakon Haakonsftn.
dermand, er uvist; senere hen ville vi finde ham som en af Kongens
dygtigste og til de vigtigste Hverv anvendte Krigshsvdinger. Blandt de
mest anseedr af disse ncevnes derhos den fsr omtalte Munan Bistops
syn, Lendermand paa Hedemarken, men for Resten, som det lader, neppe
af nogen hsj Byrd, thi den Omstcendighed, at hans Fader havde vceret
Bistop, gjor her intet til Sagen; han maa vcere fsd, medens Faderen
endnu var underordnet Gejstlig, og uagtet Colibatsbudet ej var gjennem
fsrt i Norge, var det dog paa denne Tid i det mindste ingen Wre, at
have en gejstlig Mand til Fader. Man kan saaledes vist regne saavel
ham, som Erkebiskop Peters Son, Sigurd, ligeledes kaldet Bistopsssn,
og Lendermand, som ham, til de fra forholdsviis Ringhed nys ophsjede
Herrers Tal. Dette gjelder ogsaa ganske sikkert den aller fsrst under
Haakarlehssten 1233 omtalte Gunnar Kongsfrlrnde, hvilken Skule Jarl
da lige frem lod hore, at han tidligere have befundet sig i en hojst un
derordnet Stilling ’). Formodentlig har han da, som det tidligere er
antydet, enten va>ret en af Kongehusets fcersiste Framder, eller, hvad
der er endnu sandsynligere, en af Kong Haakons msdrene Frcender fra
Varteig. Til den her omhandlede Klasse af hvad man nu vilde kalde
Parvenus, Horte sandsynligviis ogsaa Baard i Hestbo, Sysselmand i
Ryfylke og i det mindste senere hen Lendermand. Han ncevnes nemlig
itte tidligere end 1239, da han, som vi have seet, var Hertugens Sys
selmand, men sjeblittelig ved Gfterretningen om at Hertugen havde ladet sig
give Kongenavn, viste sin Loyalitet ved at begive sig til Kongen og un
derkaste sig ham. Da man heller itte kjender hans Faders Navn, er
der stsrste Sandsynlighed for at han ej var af nogen gammel Familie,
«g at hans Gaard Hestbs paa Finns snarere er kommen i hans Besiddelse
under Borgerkrigene, end at den har vceret nogen Wttegaard. Andre,
meer eller mindre anseede Krigshsvdinger, tildeels Sysselmcend, tildeels
ogsaa kun „Sveiterhovdinger" og Skibsbefalingsmcend, som Paal Gaas,
Aslak Guus, Hallvard Guldffo, Lodin Lepp, Ivar Gnglesssn o. fl.,
ville i det fslgende blive ncevnte, man veed itte det mindste om deres
Herkomst, og det rimeligste er at de alle Horte til dem, der selv, eller hvis
Fcedre tjente sig op som Birkebein-Krigere. Om Ivar Gnglesssn vide vi, at
han omkring 1248 og sandsynligviis tidligere, var Fehirde hos Kongen 2),
og at han blev brugt i flere vigtige Sendelfer, ligesom Lodin Lepp.
Den fornemste verdslige Hovding i Landet ncrst begge Kongerne var
Knut Jarl. Kongen havde noget efter Hertug Skules Fald givet ham
>) Se ovenfor 111. S. «87.
°) Sturlunga Saga VIII. 4. Her staar Gyla-larl, hvilket ogsaa ftnligt er
Skrivfejl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free