Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
1246. Cardinal Vllljams Senbelst til Norge.
Hvor magtpaaliggende Paven lod det vcrre sig at vinde Kongens
Hengivenhed, stes deraf at han ogsaa ved et scrrstilt Brev af 6te No
vember betamkte Kongens Klerk, Chorsbroder Bjorn, den ene af Ge
sandterne, med serdeles Begunstigelser, og, som han udtrytteligt ytrede,
for Kongens Skyld. Vel tales der ogsaa i Brevet om Bjerns „ros
vcrrdige Forhold og fortjenstfulde Liv," men dernoest heder det, hvad
man tydeligt kan ste er Hovedsagen, at Paven „tager Hensyn til sin
kjcere Ssn Kong Haakon, i hvis Klerk han egentlig vil hcedre ham selv",
og derfor tillader Bjsrn, ved Siden af de Beneficier uden Sjelesorg,
som han allerede havde, at modtage endnu et, der var forbundet med
Sjelesorg, uanseet den Concilbestemmelse, der forbod det. Sandsynlig
viis havde Kongen allerede lovet ham et saadant til Belsnning for vel
udfort Hverv ’).
Allerede af det oven omtalte Fuldmagtsbrev ster man for Resten,
at Legatens Hverv ikke alene var at krone Kongen, men ogsaa at un
derssge Kirkens Tilstand, saavel i Norge som i Sverige, og at treffe
de Forfsjninger, han til dens OpMpelse maatte finde nødvendige.
Dette antydes ogsaa i Communicationsbrevet til begge Landes gejstlige
og verdslige Ovrigheder, saavel som i Brevet til Kongen af samme Dag.
Paven opfordrer Hsvdingerne til at adlyde hans Befalinger og Paa
mindelser, anmoder Kongen om cerbsdigt at modtage Legaten og hjelpe
til at hans fromme Raad vorde såtte i Kraft, o. s. v.; Paven truer
endog dem, der maatte vise sig gjenstridige, med at bekrcefte den Dom,
Legaten maatte fcelde over dem, og lade den strengt iagttage, indtil Ved
kommende havde givet tilbsrlig Satisfaction.
3. Cardinal Villjams Ankomst til Norge. Kongens Kroning.
Med disse Breve kom ud paa Vinteren, altsaa i Begyndelstn af
1247, de kongelige Sendebud hjem til Norge; efter en anden Beretning
stulle de endnu vcrre blevne en Stund tildage, og kun have sendt Bud
til Kongen om Cardinalens forestaaende Komme Kongen, som da
bisioppen saavel som Bifiopverne i Vergen og Stavanger, at han havde tåget
Dronningen og hendes Morgengave under fin Varetcegt. Dette viser saaledeS,
at de hende som Ltvgeding overdragne Gaarde laa i Frostathings- og Gula
things-Lagen. "
’) Dipl, I, 34. Her anvendes saaledes den bekjendte, forhadte Clausul
nnn übBt«nte Ko., hvilken Innocentius IV, ftrst optog i sine Breve, og som
vakte megen Misnsje, ste Matth. Paris. S. 542, 547, 571.
2) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 248. Skaalholtsbogen og to andre CodiceS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
