Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Haakon Haakonsftn.
en Deel Gftergivenhed fm Kirkens Side virrd, iscrr hvor man hadde
med en saa retstaffen og i Sandhed kirkelig sindet Fyrste at bestille, som
Haakon. Men under alle Omstcrndigheder vilde vel Cardinalen, saaledes
som Sagerne nu stode, have hostet megen Utak as Paven, om han ved
utidig Paastaaelighed eller Fordringsfuldhed havde lagt sig ud med Kon
gen, og derved bragt denne iet spendt Forhold til Pavestolen. Hans
hemmelige Instructioner lode ganste vist paa at behandle Kongen med den
stsrst mulige Lempfceldighed og Gftergivenhed, og man skulde derfor fri
stes til at antage, at him Fordring kun var et Kunstgreb, anvendt for
at udpresse flere Penge. Kort efter lod Cardinalen Grkebistoppen, Lyd
bistopperne og Chorsbrodrene kalde til sig, berettede dem Resultatet af
den Samtale, han efter deres Onste havde haft med Kongen, og er-
Mrede at Kongen, saa vidt han kunde skMne, havde storre Mt paa sin
Side, end de, der fremsatte Fordringerne, og at han for Gftertiden fra
bad sig al yderligere Anmodning om at gaa deres Grende i dette Stykke,
da det nu var hans oprigtige Forscrt at krone Kongen med al den Fri
hed, der tilkom den kongelige Vcerdighed.
Forberedelserne til Kroningen bleve nu m’ed Iver og Raskhed til
endebragte. Da der taltes om Dagen, paa hvilken Hsjtideligheden stulde
finde Sted, foreslog Cardinalen en as Apostlernes Festdage (altsaa vel
f. Gx. lacobsmesse, 25de Juli, eller Bartholomoeusmesse, 24de Au
gust) ; men Kongen erkloerede, at han som en Frcrnde af St. Olaf helst
vilde have Ceremonien paa hans Festdag, den 29de Juli, og derved blev
det. Da Sommeren var meget regnfuld, saa at det itte vel var at
tanke paa at beverte de forsamlede Gjester under aaben Himmel, var
der Spsrgsmaal om et passeligt Locale, hvor en saa stor Mcrngde
kunde bevertes under Tag. Thi Kongsgaarden, hvis Udvidelse eller Gjen
opforelse af Steen Kong Haakon havde paabegyndt, var endnu, som det
synes, ikke fuldfcerdig, og man havde derfor lidet Rum at raade over.
Nogle forestoge de tvende Trcrhaller i Kongsgaarden, (sandsynligviis op
forte af Kong Inge), men Kongen fandt dem for smaa. Endelig valgte
han et stort Skuur, som han havde ladet bygge nede ved Landingsste
det, for at tjene til Naust, 9N Alen langt og 60 Alen bredt. „Her",
sagde han, til Cardinalen, der var med ham at tåge det i Djesyn, „fo
restaar jeg at holde Gildet, for at vi kunne have desto flere Folk om
os." Cardinalen erklcerede dette übetinget for det bedste af alle hidtil
fremsatte Forslag, og Kongen lod nu Skuret indrette og smykke til Fe
sten saa prcegtigt som muligt, med Tapeter og andre Prydelser. Fra
Kongsgaarden til Christkirken indrettedes der en med udspendt rodt og
grsnt Klade oventil oss paa Siderne dcekket Gang, ligesom der i Kongs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
