- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
34

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34 Haakon Haakonsftn.
August var det nemlig, som han selv siger i sit Brev’), uafladelig Regn,
med Undtagelse as fire eller fem Dage, hvor der var Opholdsvejr, men
som dog ikte fulgte umiddelbart ester hinanden. Han bestemte derfor med
Prcelaternes Samtykke, at det uanseet de celdre strenge Bestemmelser stulde
vcere tilladt at siste Sild, nåar som helst den sogte til Land, og ligeledes
at bjerge Ho eller hoste Korn paa Helligdage, nåar Vejret ikte tillod det
paa Sognedage, dog saaledes, at vedkommende Bistop i Tvivlstilfcrlde
stulde afgjsre, om Vejrliget virkelig havde vcrret saa stemt, at him Fri
tagelse burde finde Sted, eller ej
Gn hojst vigtig Bestemmelse, der med Hensyn til sin Virkning i
en vis Retning kan siges at have dannet Slutstenen i det ved Kongens
Kroning og Legitimation udfsrte Verk, var Dphlrvelsen afllrrnbyrd,
eller egentlig af Gudsdomme i Almindelighed som Beviismiddel for Ret
ten. „Det ssmmede sig ikke", sagde Legaten, „for christne Mcend at friste
Gud til at give Vidnesbyrd om mennestelige Anliggender" Vistnok
have vi ikke nu lcenger det Brev eller den skriftlige Erklcering, hvorved
Afstaffelsen kundgjordes, men Gudsdommenes Udeladelse i senere Kirke
love vise noksom, at Sagaens Beretning har sin Rigtighed. Gudsdom
mene havde i den senere Tid vwret saa misbrugte, at de ikke kunde vcrkke
andet end Forargelse, og navnlig have vi seet, hvilken Skade for Lan
dets Fred og Ro kunde opstaa as den Adgang, Kronpmtendenter fik til
at underkaste sig Icernbyrd for derved at bevise deres kongelige Fodsel.
Icrrnbyrdens Afstaffelse i Forening med Kongens Kroning og Legitima
tion, saavel som det Princip med Hensyn til Tronarvefolgen, hvilket Kongen,
ved at bestemme sin crldste egtefodde Son til sin Tronfolger, med Ude
lukkelse as den crldre, uegtefodde, praktisk erwrrede gjeldende, nemlig at
egte Son altid er at foretrcrkke for uegte, for mennestelige OM,
afstcere al Frygt for, at der i Fremtiden stulde kunne opstaa saadanne
Tronkrige, som de, man nys havde overstaaet.
Cardinalen gav fremdeles flere Bestemmelser, der mere vedkom den
verdslige offentlige og private Ret, end den geistlige, men som sigtede til
!) Se nedenfor S. 39.
2) Ccirbinalens Brev N. gl. L. I. S. 453. I Sagaen undtageS „de stsrste
Hejtider", hvilket aabenbart strider mod Ordene i Cardinalens eget Brev.
Men denne Afvigelse grunder sig rimeligviis derpaa, at Paven, i sin Vekrceft
teist af Cardinalens Bestemmelser for pvrigt, dog nndtog de ftprste Hpjtider
(se nedenf. S. 40) og at saaledes denne Undtagelse fremdeles var til, da Sa
gaen blev sireven, ligesom og den crldre Bestemmelse er optagen i Grkebisiop
lons Christenret.
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 255.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free