Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Haakon Haakonsftn.
sende det til Norge. Ester Tilbagekomsten see vi Villjam atter optrcrde
som den, der hadde Myndighed over Riddernes Vesiddelser i Listand og
Rusland ’). Han dode i 1251 iNy for Hellighed
5. Forhandlinger i Anledning af Kongens Korstogs-Lsster. Vcstrcebelser
for Christendommens Udbredelse i Finmarken.
I den ncermeste Forbindelse med Kronings-Anliggendet stod det
paatcenkte, og af Kongen, som vi have seet, lovede Korstog. Gt saa
dant var det visselig til alle Tider Übelejligt for Kongen at foretage,
men allermest paa denne Tid, da de overvettes Udgifter i Anledning af
Kroningen uden al Tvivl maa have udtomt eller i det mindste betyde
ligt svoekket hans Finanser, da der tillige, en naturlig Folge af den
uafladelige Negn indtraf Uaar og Dyrtid og da endelig de Vegivenheder
i Nabolandene, hvilke vi i det fslgende komme til at omtale, udkroevede hans
Ncervcerelse hjemme. Men det har vel heller ikke vcrret Kongens Alvor, virke
lig at tiltrcrde Toget. Saadanne Korstogslsfter, aflagte paa det uvisse, og
om end ikte ligefrem med den Veslutning, aldrig at opfylde dem, saa
dog i det mindste uden nogen klar Forestilling om, hvorledes de skulde
opfyldes, eller bestemt Forscet, at udfsre dem til en vis Tid saa
danne Lsfter hsrte, efter hvad vi tidlige have viist, just i denne Periode,
hvor Korstogsiveren allende var betydeligt kjslnet, til Dagens Orden,
og Pavens vanskelige Stilling tillod ham ikke at anvende synderlig Streng
hed med Hensyn til Lsfternes Opfyldelse. Dog synes Pave Innocen
tius virkelig at have troet, at Kong Haakon mente det ligesaa alvor
ligt, som den fromme Kong Ludvig i Frankrige, thi vi finde at han
under 19de November 1247 indremmede Kongen den velbekjendte Ty
vendedeel af alle kirkelige Indtcegter i det hele Land, Hamars Bistops
dsmme undtaget, som en Hjelp til Korstoget. Aarsagen, hvorfor Ha
mars Bistopdomme undtages, var den, at ogsaa Bistop Paal havde tå
get Korset, og den samme Hjelp ved en under samme Dag udfcerdiget
Skrivelse blev tilstaaet ham af hans egen Disces, dog for fem, ikke kun
gien ej bevandret Mand, der nok har vidst, at der i 1248 var en Biskop Kol,
kongelig Kantfler (han var desuden bekjendt nok af den Rolle, han spillede
ved Herrevadsbro) men som i sin Uvldenhed har forverlet ham med Kol
den celdre, og Byrge Jarl med Byrge Brosa, og saaledes indftrt i Brevet af
1248Personer fra c. 1190, Kol den celdres og Byrge Brosas Samtidige. Bre
vet haves kun ien Vidisse fra det 15de Aarhundrede, og paa svensi. Vi
kunne derfor vistnok betragte dette Brev som ikke tilvcerende. Ogsaa Suhm
(Hist. af Danm. X. 117, 118) har Vetcenkeligheder ved dette Brev.
’) Suhm, X. S. 197.
’) Matth. Paris. S. 546. »nn«Io8 I. 606, No. 13.
’) Se Kongens Brev til Lybeckerne fra Vegyndelsen af 1248, Urkundenbuch S.
142, hvorom mere nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
