Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
1248. Forhandlinger om Korstog.
rettede stort merr, og ester nogen Tids Forlob maatte ty tilbage til
sine Arvelande. Men i Mellemtiden, fra Henrik Raspes 2)od i Februar
1247 indtil Wilhelms retsstridige Valg i October samme Aar, synes det
virkeligt, som om Innocentius et Ojeblik har tcenkt paa at tilbyde Haa
kon, om hvis Magt, Dygtigheo og Fromhed han maa have hast store
Tanter, den tydste Kongekrone. Matthceus af Paris siger i det mindste,
at han havde en saadan Plan for Oje, da han lod ham krone. Be
retningen herom hos den ellers saa nojagtige Matthceus er nu vistnok
noget forvirret og uchronologist, iscer da han scetter Wilhelms Valg ester
den engelske Jarls Richards, og Pavens Hensigt, at tilbyde Kong Haa
kon Tydstlands Krone, ester Vilhelm igjen; men noget sandt maa der dog
virre i Beretningen, siden en saa vel underrettet Mand som Matthceus for
toller det, og der lader sig neppe paavise nogen Tid, hvori Paven kan have
hast et saadant Forsal, uden netop i den ovenmeldte Mellemtid mellem
Henrik Raspes Dod og Vilhelms Valg. Offentligt er dog neppe noget
saadant Tilbud blevet fremsat, men vel kan Cardinal Villjam underhaanden
have folt sig for hos Kongen desangaaende, og ladet Sagen fare, saa
snart han merkede, at Haakon ej vilde indlade sig derpaa. Thi Haakon
var itte den, som as Mrgjerrighed sveeg sit Venstab med Kejseren, eller
indviklede sit Rige i kostbare og unodvendige Fejder. Han erklcerede
uden Forbehold, at han altid var rede til at kcempe mod Kittens, men
itte mod Pavens Fiender. Det samme erklcerede han navnlig, og det
med en drojGd, for Matthceus, da denne i 1248 opholdt sig hos ham’).
Erklceringen kunde nu kun sigte til Korstoget, da Vilhelm allerede Aa
ret forud var valgt, og Paven virkelig paa denne Tid lod forkynde, „at
hver den, som hjalp Kong Vilhelm til at indtage det mod Kirken uly
dige Achen, itte behovede at drage til Jerusalem eller Cairo, men havde
fuldkommen affundet sig med sit Loste, og skulde ovenikjsbet nyde Vel
signelser og Aflad i Overflod" -). Kong Haakon forudsaa vistnok, at
nåar han forst var dragen afsted med en Hcer og Flaade, vilde Paven
faa storre Magt over ham, og altid finde et Paastud til at holde ham
tilbage i Europa og benytte hans Folk mod Kejseren. Om han end vir
kelig fra forst af havde haft Lyst til at gjore et Korstog, maatte denne
Omstcrndighed ganske kvcele Lysten, og tillige berolige hans Samvittig
hed, nåar han idelig unddrog sig fm at opfylde Loftet. Men han maa
have forstaaet at holde Innocentius’s Taalmodighed vedlige med gode
Lofter og venstabelige Forsikringer. Derhos var ogsaa de’ Penge, ’som
>) Matthceus Paris. S. 540. jvfr. Th. Torvessens Nist. IVorv. S. 265, hvor
Stedet anftres.
") Mencos Chronicon, citeret i Rcmmers Gesch. der Hohenstaufen IV. S. 191.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
