Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
124N. Omvendelsesverket i Finmarfen.
s>
paa de fast bosatte Nordmcrnd, i Modscrtning til de nomadiserende Fin
ner. Ved en saadan Colonisation blev ogsaa Finmarken seld dragen
mere umiddelbart under den norske Konges Herredsmme’).
Det var imidlertid umuligt andet end at disse forandrede Forhold
ved Norges nordestligste Gmndser maattr afstedkomme Forviklinger og Sam
menstsd med de tilgrwndsende Folk, isoer Russerne i Novgorod og de dem
underlagte Kareter, der en Tidlang, som det synes, temmelig ustraffet havde
strejfet om paa lagt og Fisteri i hine Egne, og som desuden ved de
fra Sverige i Nord for den finske Bugt, og fra de Danske og Ridderne
i Syd for samme Bugt udgaaende, idelige Omvendelses- og Grobrings-
Tog vare komne i et temmelig fiendtligt Forhold til sine romerst-kathol
ste Naboer i Vesten. Vi have allerede i det Foregaaende omtalt gjen
l) Bumcend ncevnes, saavidt vides, aller ferst paa oven anforte Sted ißimbegla,
men her omtales de ikle endnu som boende i selve Finmarken; det heder nem
lig „at Malangen siiller mellem Bumcend og Finner". Derimod omtales
Bumcend som bosatte imellem Finnerne i den oven anferte Retterbod af1313,
og i den Angivelse af Grcendserne for Norges og Ruslands Skatkrcevnings
distrikter, der er aftrytt i Norges gl. Love 111. 152, og sandsynligviis er sam
tidig med Fredstraktaten af 1326, paaberaabes der „gamle Bumcends" Vid
nesbyrd. Disse „gamle Bumcend" maa altsaa have vceret enten fodde i Fin
marken eller bosatte der i meget lang Tid, det vil altsaa sige, fra anden Halv
deel af det foregaaende Aarhundrede. Professor Keyser har i sin Kirkehistorie
S. 391 antaget at de Bnml»itN, hvis Land Pave Innoeentius i en Bulle af
1252 (hvorom nedenfor) bsd at underlcegges Kong Haakon, hvis de af ham
christnedes, lunne have vceret Finnerne, der i deres eget Sprog kalde sig B»me.
Denne Mening kunne vi dog ikle tiltrcrde, da det forekommer os, at HgmbilN
ej kunne vcrre andre end de hedensie Indbyggere af Samland i Preussen,
mod hvilke der just nu forberededes et Korstog til de tydste Ridderes Hjelp.
Det fsrste Tog af Ridderne seiv ind i Samland siede netop om Vinteren
1252—53 (se Voigt, Gesch. Preussens 111. 43), og et stort Korstog, der endte
med Samlands Erobring, foretoges 1255 af den bshmiske Kong Ottokar, I
den Skrivelse til Ottokar fra Paven, som Raynaldus opferer for dette Aar
(No. 61), kaldes Samland 8nml)i«; saaledes bencevnes det ogsaa i andre
latinske Breve og i det Brev ang. Memels Opbyggelse af 1253, der er af
trykt i Voigts Diplomatarium, No. 93, kaldes Samlcrnderne ligefrem B»mbitN
«sl linem onsticiium exeioituz el B»mbitnrun,").
Da vi af Raynaldus (1256 No. 15) erfare, at der i 1256 blev prcediket et
nyt Korstog mod Preusserne, saavel t Tydstland, som i Danmark, Sverige,
Norge og Gotland, (et lignende var allerede prcediket 1243, se Voigt, No.
58) er intet rimeligere end at et lignende Korstog ogsaa kan vcrre blevet
prcediket i Norge 1252. eller at de scedvanlige Korstogs-Indulgenser tilstobes
dem, der bekrigede Preusserne og hjalp til deres Omvendelse. Noget besynder
lig! forekommer det, at Paven her kan love Kong Haakon det Landstat»,
hvis Indbyggere han christnede, da det jo skulde tilhsre Ridderne. Men man
maa nsje lcrgge Merke til det vedftjede Forbehold: „saafremt andre ikle alle
rede have erhvervet Ret over dem".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
