Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Haakon Haakonsstn.
Bistopper til Norge ’). Disse skulde fsrst forhsre sig, hvor vidt Kong
Haakon godvillig vilde afstaa det Rige i Syderserne, som Kong Mag
nus Barfod „uretfa>rdigt" havde bersvet hans Forgcrnger Edgar Mac
Mcelkolm Kong Haakon svarede, at da Magnus Barfod underla
stede sig Syderserne, herstede Kong Gudrsd (Erovan eller Meranagh)
over dem, men Magnus betragtede dem dog som sine Arvelande, og den
skotske Konge hadde i alle Fald ingen Ret til dem; hvilke af disse Her
eller overhoved hvor meget af Skotland Nordmcendene skulde have, var
derpaa blevet afgjort ved et formeligt Forlig mellem Magnus og Gdgar,
saa at der altsaa ttke kunde vcrre Tale om nogen Ret til dem fra skotsk
Side. Herpaa ryssede Bistopperne frem med den Forespsrgsel, om
Kong Haakon vilde scrlge Oerne, og vad ham i saa Fald nwvne Prisen
i brcrndt Sslv. Kongen svarede, at han ej var saa forlegen for Sslv,
at han behsvede at scelge sine Arvelande. Med denne Bested maatte
Bistopperne vende tilbage. Siden ester sendtes som det synes hver Som
mer nye Gesandtskaber med samme Anmodning, og Svaret lsd altid lige
dan. Da tog han, fortcrller Sagaen, den lidet kongelige Beslutning
endnu under de paagaaende Underhandlinger at samle Folk, for ved Magt
at underkaste sig Derne, og ssgte tillige underhaanden at bearbejde Hov
dingerne for sine Interesser ’).
Det er ovenfor berettet, hvorledes Kong Haakon ved det Tog, han
havde udsendt til Syderserne 4230, havde defcestet Norges Herredsmme
over Man og de nordvestlige Ser, hvor Kong Olaf Gudwdsssn,
kaldet den svarte, nu regjerede i Fred og Ro, som Kong Haakons’tro
faste og paalidelige Vasall Hans Lensforhold til den norske Konge
hindrede ham imidlertid ej fra, ester sin Broder og Formand Ragn
valds Gxempel, at indfinde sig ved den engelske Konges Hof og tinge
sig i hans Tjeneste, i det han overtog ssforsvaret af den engelske og
irske Kyst paa begge Sider af Oen Man, imod at forlenes med de
samme Kyststrcrkninger, samt oppebcrre en aarlig Lsn i Penge, Korn
l) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 245. De forskjellige Haandsirifter udtrykke
sig her noget afvigende fra hinanden, saa at det i enkelte synes, som om der
allerede var kommet Gesandter til Norge om denne Sag fer Bistopperne.
Af Cap. 265 jvfrt. hermed, ftes det dog, at han holdt paa at sende Gesandter
lige til 1249, og da Kong Haakons Forhandlinger med Bistopperne aabenbart
bcrre Prcrget af vcrre de fsrste i denne Sag, maa samme Visiopper ogsaahave
vceret de ftrste, der afsendtes. Hvilke disse Bisiopper vare, anftres ingensteds.
’) I Sagaen staar her, som tidligere i Magnus Varfods Saga, urigtigt „Mcel
kolm", st herom ovenfor 11. S. 472—475.
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 265.
*) Se ovenfor 111. S. 771 772.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
