- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
69

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

69
1252, 1253. Magnus Olafsftn, Konge paa Man.
lighed har faaet Kongenavn og har fulgt tilbage med Magnus efter at
have opholdt sig i Norge siden 1248, thi vi erfare, at Duggall ligeledes
var med paa hiint Tog til Gstaelven 1253; saa lcrnge maa han altsaa
vcrre forbleven i Norge. Siden gjenfinde vi ham ej fsrend i 1263, frem
deles Kong Haakon ivrigt hengiven, medens Gogan derimod nu var stotst
sindet. Det synes nu i nogle Aar at have vcrret forholdsviis roligt paa
disse Kanter. At Magnus, ligesom sin Fader og sin Broder, siden (1256)
bessgte den engelske Konges Hof for at modtage Nidderslaget, ved hvil
ken Lejlighed han nsd megen Wre og fik herlige Gåver, var ingen De
monstration mod Kong Haakon, og kan kun betragtes som Efterkommel
sen as en traditionel Skik i Magnus’s Familie, iscrr da det endnu ikke
var brugeligt at den norske Konge meddeelte Riddervcrrdigheden, hvilken
dog en Mand i Magnus’s hoje Stilling ej godt kunde undvcere ved sine
hyppige Bersrelser med skotske og engelske Stormcend. Ved denne Lej
lighed lod Kong Henrik et Brev udgaa til alle sine Befalingsmamd, at
ingen maatte modtage Harald Gudrsdsson eller Ivar, der stjendigt
havde drcrbt Kong Ragnvald, eller deres Medskyldige hvilket viser,
at Magnus lod det vaere sig magtpaaliggende at hevne sin Broders Drab.
Om Forholdene paa Orknserne i denne Tid veed man lioet eller
intet. Magnus, lon Jarls Gfterfslger dsde 1239, og efter ham
fulgte en Gilbigrid eller Gilbert, der ej synes at have vcrret hans
Ssn, men hans Framde; denne Gilbert efterfulgtes af sin Ssn, der
ligeledes heed Gilbert og efter denne, der dsde 1256 fulgte igjen
Ssnnen Magnus. Det er forhen na:vnt, at denne Linje, hvor Navnet
Gilbert saa hyppigt forekommer, paa fcedrene Side stammede fra lar
lerne af Angus, og at Magnus, Jons Gftermand, tillige sandsynligviis
var hans Datterssn. Saa vidt man kan stjsnne, var der fra Kong Haa
kons Side intet at klage paa de her ncevnte Orknsjarlers Trostab, uag
tet der nu ncesten ikke randt norsk Blod i deres Aarer 5), og de tillige
>) Se Kong Henriks Brev.af 21de April 1256 (Nymer I. 338). Her siges der
at Kong Henrik „omgjordede Magnus med Ridderbeltet" Paafiefesten (16de
April). Ogsaa Matthceus Paris, deretter (S. 521) at Magnus blev gjort
til Ridder af- Kong Henrik Paafiedag 1256.
’) Se ovenfor 111. S. 778.
2) Diplomet om de orkneisie larler, se lliztnri» S. 23.
’) Islandfie Annaler. Han kaldes her „Gibbon", efter en almindellg fiotst For
kortning for „Gilbert". At det var Gilbert 11, ej Gilbert l, de/dede 1256,
kan sijpnnes deraf, at Magnus allerede var Jarl ftr 1263. Gilbert I har
rimeligviis vceret en gammel Mand; han siulde dog vel ikke have vceret
Magnus’s Fader, Gilbert af Angus?
2) Selv om de paa mpdrene Side, hvad der vel maa antages, stammede fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free