Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Haakon Haakonssen.
mcend nede godt af hans Mildhed, thi dm antyder aabenbart langt
sterre Harme mod Danerne, end mod Lubeckerne. Vi erfare ogsaa, at
han lod sig det vcere yderst magtpaaliggende, at faa gjenoprettet den
gamle gode Forstaaelse og Handelsforbindelse med Lubeck, medens der
itte findes Spor til at han foretog sig lignende Skridt med Hensyn til
Danmark; ja der er tvert imod utvetydige Tegn til at hans Stemning
mod Danmark vedblev at vcere HM uvenlig. Alt dette fremgaar af et
Par Breve fra Kongen til Lubeckerne, der endnu ere opbevarede, og
hvis Indhold viser, at de ere Dele af en meget ivrig Skriftvexling, der
nu i nogen Tid maa virre bleven fort mellem ham og det lubeckste Raad
angaaende de nys omhandlede Anliggender. Vi ville meddele Indholdet
af disse Breve, da de deels tjene til at oplyse Sagens ncermere Sam
menhceng i det hele, deels give en klar Forestilling om den Alvor
og Bestemthed, hvormed Haakon vidste at staa paa sin Ret og overholde
Rigets og sin Vcerdighed, endog nåar han var tilbsjelig til at gjsre
Gftergivelser for at gjenoprette Fred. „Vi have," siger han i sin fsrste
Skrivelse, der rimeligviis er affattet sidstil247 eller fsrstil24B, „faaet
eders Brev, hvor I i heel vidloftige Ord og hoslige Talemaader und
stylde eder mangelunde, og msde Indvendinger med Indvendinger. (Altsaa
havde Raadet i Lubeck tilskrevet Kongen, sandsynligviis ester at de frigivne
Kjsbmcend vare komne hjem). Men i denne Sag ansee vi endnu itte
vor egen Mre og vore Undersaatter, der i saadan Mcengde og saa hyp
pigt have lidt Skade af Stcederne, tilstrcetteligt fyldestgjorte, med mindre
Fremtiden maastee lader os erfare noget bedre. Intet er os nemlig kjcr
rere eller behageligere, end at holde Fred og Venstab med dem, der
soge Fred og Gnighed med os, itte i smukke Ord og Lester, men i
oprigtig og rosvcerdig Gjerning. Vi bede eders Forstandighed vel over
veie, om det virkelig rimer sig sammen, nåar I sige.’ „vi enste gjerne
at have Fred med eder og eders Undersaatter" og dog taale at vore
Kjobmcend, der bringe sine Varer til eder, saa godt som i eders egne Hcen
der,—det er nemlig I, der bevogte hiint lille Hav plyndres af eders
Maend og Lejetropper, ja I have jo modtaget og skjult Rovet og Rs.
verne paa eengang i eders Stad, som om disse i alle Dele havde gjort
vel, i Stedet for at vore Kjsbmcrnd burde kunne drage fredeligt forbi
og imellem eder, og begive sig, om det belMes, til eder og eders Bor
gere som til en Muur og Vefcestning. Dersom det kun var af den danske
Konges Mcrnd, at de siden ester plyndredes, vilde vi itte ulejlige eder med
noget Spsrgsmaal om den Sag. I have ellers gjort os den Indven
ding, at nogle af vore Mcend have tåget nogle Varer fra eders Med
borger Bernhards Skib, der sank udenfor Tunsberg. Det kan dog itte
vcere eder übekjendt, hvad der nu engang er blevet Skik og Brug i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
