Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Haakon Haakonsftn.
Villjam offentliggjorde i det Document, som han indleder med him sor
gelige Skildring af Tilstanden i Riget. Freden blev dog itte af lang Va
righed, og saa vidt man kan stjonne, maa Kong Knuts Son, Hr. Holmger,
og dennes Stiffader, Hr. Philip Laurentsssn, Datterssn af hiin Philip
Jarl, der opholdt sig ved Kong Sverres Hof og faldt ved Aker 1200, den
hele Tid have haft fiendtlige Planer fore, eller indtaget en mistenkelig
Stilling ’). De mcrgtigste af Folkungerne ncrst Ulf Jarl, var Byrge
’) I den sterre Riimkrsnike staar kun at Holmger (ikte Hollmger, som man saa
ofte har lcest) flygtede til Gestrikeland, hvorfra Kong Erik lod ham bringe
tilbage og henrette; men mellem Sparsetra-Slaget og Holmgers Henrettelse
1248 ligge 14 Aar. Da Haakon Haakonsftns Saga Cap. 262 taler om at
Philip Laurentsftn havde vceret „Holmgers stsrste Stette", og at han ved
Holmgers Henrettelse maatte flygte fra sine Gjendomme, synes man heraf at
maatte stutte at der fra Holmgers Side den hele Tid er pvet Fiendtligheder. Paa
samme Sted i Haakon Haakonsftns Saga staar der udtrykkeligt (vel at merke i de
gode Haandsirifter), at Philip havde vceret gift med Holmgers Mod’er Elin,
Datter af Peter Strangesftn
aabenbart kun Fejllcesning for innbu,- som baade Flatebogen og den
stockholmsie Coder have). Altsaa er det klart, at Philip Laurentsftn var Holm
gers Stiffader, hvilkct ogsaa aller bedst forklarer, hvorfor han, sijsnt han
egentlig herte til den anden Folkunge-Linje, dog tog sig af ham. Thormod Tor
vesftn (IV. 276) har paa en hpjst forvirret Maade, der ingen Mening giver,
gjengivet dette Sted, og denne Omstcrndighed, i Forbindelse med Tertndga
vernes Slethed, er vel Aarsag i at det her angivne Paarerende-Forhold
ej, som det synes, hidtil har vceret tilborligt bemerket, Med Hensyn til den
nys ncevnte Glins, Knut Langes Gnkes, og Hr. Philips Hustrues, Herkomst, sindes
der imidlertid to aldeles forskjellige Angivelser. Haakon Haakonsftns Saga gjor
hende, som vi have seet, til en Datter af Peter Strangesftn, hvilken ej kan
vcere nogen anden end den danske Herre af dette Navn, der var gift med Ws
bern Snares og den svenske Fru Glin eller Helene Guthormsdatters Datter
Ingeborg. Riimkreniken siger derimod, at Kong Knut var gift med en
Syster af Kong Erik Griksftn. Den stemmer kun med Sagaen i at bencevue
hende Helene. Her maa man dog giue Sagaen übetinget Fortrinnet. For
det ftrste viser den sig i alle andre Stykker yderst ngjagtig; for det andet er
den forfattet samtidigt med Begivenhederne, og man feer desuden af Anna
lerne (ved 1259), at Forfatteren, Sturta Thordsftn, personlig kjendte og
havde talt med Erkebiskop Folke lonsftn, der selv hyrte til Folkunge-Mtten
og kunde give ham de mest authentiske Notitser, ej at tale om de mange
Mcend i Norge, der havde seet og fjendt Philip Laurentsftn under hans Op
hold i Landet, og kunde berette Sturla om hans Familieforhold. Hertil
kommer og den Sandsynlighed, Navnet Elin eller Helene giver Sagaens
Ord, thi som Datterdatter af Fru Heleue Guthormsdatter er intet rimeligere
end at den yngre Helene var oplaldt efter Mormoderen. Fremdeles synes
endog chronologisie Grunde at tale mod Riimkronifens Angivelse. Naar He
lene, Knut Langes Enke, skulde vcere Syster af Erik Eritsftn, eller Datter
af Kong Erik Knutsftn og Dronning Richiza, der ej blev gift ftr 1210,
knnde hun altsaa selv ikle vcere ftd ftrend 1211 eller 1212. Hendes Sen
med Knut lange tan da ej vcere ftd ftrend i det aller tidligste omkring 1228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
