Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
1248. Underhandlinga med Sverige.
fattes fra begge Sider, var det bedst, at Hsvdingerne selv kom sammen
og underhandlede med hinanden; han foreslog derfor at de fsrstkommende
Sommer flulde holde et Msde ved Elven, hvor begge Nigerne stsdte
sammen. Dette Svar og Forslag bragte Ivar tilbage, og der blev
siden fra svensk Side svaret, at man antog Forslaget, og at Hovdin
gerne flulde indfinde sig til den angivne Tid. Kong Haakon begav sig
om Vaaren tilbage til Vergen, hvor han, som det ovenfor er berettet,
hsjtideligholdt sin Datter Cecilias Bryllup med Kong Harald paa Man.
Han lod imidlertid de Mamd tilsige, som han agtede at have med sig
paa Toget eller, som det kaldtes, Stevne-Ledingen, ned til GM-Glven. Det
gjaldt ved denne Lejlighed, at vise sig med en imponerende Styrke. Det
traf sig maastee belejligt for Kongen at de to andre Konger eller Aspi
ranter til Kongedsmmet i Syderserne, Gogan og Duggall, just indfandt
sig hos ham, som vi ovenfor have omtalt, for at aflcegge ham deres
Hyldest og modtage Kongetitel. I Stedet for Harald, der skulde rejse
hjem samme Host, kunde nu begge eller idet mindste en as dem fslge
ham paa Toget, og vise Svensken, at han ogsaa talte Konger blanot
sine Vasaller. Blandt de Tilsagte var derhos Erkebiskop Sigurd og
mange Herrer fra den nordlige Deel af Landet; disse skulde drage til
Lands til Oslo og stutte sig til det svrige Tog i Viken. Kongen forlod Ber
gen kort ester Brylluppet, der stod omtrent midt i Juli, og sejlede syd
efter, for at komme til Viken. Det er allerede forhen omtalt, at han i
Gldssund ved Stordsen gav Eogan Kongenavn, og lod ham vende til
bage til Bergen, medens han derimod behvldt Duggall hos sig. I Vi
ken kom, efter Aftalen, meget Folk til ham, de’ fleste vare’ til Hest.
Hans Flaade bestod af 30 i det hele tåget store Skibe, og hans
Folkestyrte var betydelig, neppe under 3000 Mand. Erkebiskop Sigurd
og de svrige Herrer nordenfra vare dog endnu itte ankomne, og Kon
gen maatte ligge meget lamge ved Dyngs ’) og vente paa dem. Dette
var uheldigt, thi derved hindredes han fra at indfinde sig til Msdet paa
den aftalte Tid, og heraf fulgte igjen, at Modet selv ej kom i Stand.
Kong Erik havde nemlig samlet en betydelig Styrke i Sverige, og i Spidsen
for den, samt ledsaget af Ulf Jarl og sin Svoger, Hr.’Byrge, begivet
sig til Ljodhuus. Men her var Kong Haakon endnu itte kommen, og
da den svenske H<er kun var daarligt forsynet med Proviant, maatte man
om en fsje Tid, da Forraadet gik op, fsre dem tilbage igjen til Svi
thjod, uden at oppebie den norske Konge. > Hertil kom ogsaa at Ulf Jarl
fslte sig syg og fslgrlig lidet oplagt til at pleje politifle Underhandlin
ga. Han wde kort efter, til Svearnes store Sorg, heder det, og nu
’) Dynge er en liden V strår udenfor Tanums Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
