Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Haakon Haakonsftn.
man fik god Vind, men endelig kom man dog afsted, og nu gik det lige
til Elven, hvor Kongen ret lod det vcrre sig magtpaaliggende, under
Opsejlingen at udfolde al den Pragt, han kunde opbyde. Roningen selv blev
ordnet saa, at den kunde tåge sig aller bedst ud; alle Skibsprydelser bleve
anbragte, Skjold hcengt ved Skjold langs Skibsbordene o. s. v. I sit
Kvad om Kong Haakon stildrer Sturta Thordsssn Optoget med glim
rende Farver. „Ledingen", siger han, (d. e. Flaaden) straalede af
Guld, som om Ildbuer brandt over Fyrstens Flaade; Skjoldmaanerne
blinkede i tcrtte Rader over Skibsbordene; Guldet stinnede langvejs, og
kappedes med selve Solen i Glands Da Kongen kom til Konge
helle, erfarede han at Kong Erik og Byrge Jarl tilligemed mange andre
Hsvdinger vare ankomne til Ljodhuus med en betydelig Styrke. Ef
terretningen om Kong Haakons Ankomst til Kongehelle med en stor og
prcrgtig Flaade vakte imidlertid de svenske Hsvdingers Mistanke og
Frygt; de vilde ikke oppebie Nordmcendene, og de fleste, tilligemed Kong
Erik, droge lcrngere op i Vestergstland. Kun Byrge Jarl blev endnu i
nogen Tid tilbage i Ljodhuus, uden dog at gjore Mine til at indfinde
sig hos Kongen. Snart fik man hsre, at ogsaa han skulde have vendt
tilbage, og begivet sig op i Vestergstland. Dette bekrcrftedes as en
svensk Herre, Matthcrus Soon som strår ester ftemstillede sig for
Kongen med den korte Bested.’ „Byrge Jarl troede at dette skulde vcrre et
fredeligt Mode, men nu, da han hsrte at I havde saa stor en Har,
vidste han ej, om dette skulde betyde Fred eller Krig". Mere sagde
Matthceus ikke, men begav fig strår bort igjen. Kongen kaldte sine
Raadgivere til sig, og estede deres Mening om, hvad han skulde gjsre.
Matthceus’s korte Tale og hurtige Bortgang ncrsten lige saa snart som
han var kommen, var dem meget paafaldende. Gunnar Kongsfrcende,
der havde Glvesyssel, og var en god Ven af Byrge, med hvem han nu
som Befalingsmand over Vestergstlands ncermeste Nabodistrikt ofte havde
Anledning til at komme sammen, ytrede, at Jarlen vist vilde vende til
bage, nåar man kun sendte Bud ester ham. Kongen sendte da Gunnar
selv og Thorlaug Bose med det udtrykkelige Paalcrg, at de ej maatte
tale lcenger med Jarlen, end Hr. Matthceus med Kongen. Gunnar og
Thorlaug tras Jarlen i Gstaland. Han ytrede megen Misformjelse
med at Kongen var kommen saa mandsterk. Gunnar forestillede ham, at
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 266.
’) Sagaen tilftjer om denne Matthceus, at han siden blev uenig med Byrge
Jarl. Muligt at han er den Ridder Matthcrus, hvorom Pavebrevet af 24de
Juli 1254 (Liljegren I. 419) handter. Siden Sagaen kalder ham „Herr
Matthceus", maa han have vceret en meget anseet Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
