Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Haakon Haakonsftn.
og Jarlen fandl at Men dertil var kommen. Man stilles derpaa ad i
ftorste Venstabelighed. Jarlen drog op til Sverige, Kongen til Tuns
berg, og derfrå lil Bergen, hvor han lilbragle Vinteren (1249—1250 ’).
Ud paa Vintren, ved Kyndelmessetid (2den Febr. 125N) dode Kong
Grik uden at eflerlade sig Born. Den ncermeste lil Tronen var Syster
sonnen Valdemar, Byrge Jarls Son; Valdemars Moder, Fru Inge
borg, var nemlig, som del udlrykkelig siges, berettiget til den hele Arv
(det vil sige Privat-Arv) ester ham, og hendes Son var saaledes ganske
vist hans nttrmeste mandlige Arving Men ligesom han var Syster
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 268.
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 269. Dette Udsagn, der visselig, som ned
skrevet as den paalidelige, samtidige og om alle Sager fra forste Haand un
derrettede Sturla Thordsftn, maa staa fuldkomment til Troende, saavel som
hvad der for Resten berettes om Kronprcetendenterne, viser end mere, at Knut
langes Hustru ej kan have vceret Kong Griks Syster, eller overhovud at
Riimkrpnikens Udsagn, som derfrå igjen er gaaet over til Ericus Olai og de
senere Forfattere, om Kong Griks tuende Systre foruden Ingeborg, nemlig Elin,
der blev gift med Knut lange, og Mereta, der blev gift med Nils af Tofta, er
aldeles urigtigt, og at Kong Erik derimod i alle Fald kun havde den eneste egte
ftdde Syster, Ingeborg. Thi kun for dette Tilfcelde vilde Arven ester Erik ude
lukkende tilkomme hende, saa som Mereta og Elin, eller disses Bern, ellers
Maatte have vceret lige berettigede til den med hende; og Philip, Knut langes Sen,
vilde da Me som saadan alene, men mere som Eriks anden Systersen, have vceret
lige berettiget til Tronen med Valdemar. Eller den Omstcrndighed, at ogsaa
han var Kong Eriks Systersen, maatte dog have vceret omtalt. Her har alt
saa Rilmkrsnikens Forfatter fulgt et uhjemlet Sagn, eller gjort en uheldig
Conjectur, eller maasiee endog opdigtet Forhold, der ej eristerede, for at smigre
mcrgtige Mtter, huis Herkomst derved kunde fores op til Kong Erik. Thi
dette Sted horer ikle til den gode gamle Deel afßiimkroniken, Da>nemligden
foregivne Kongedatter Meretas Mt her ftres ned til Karl Ulfsson af Tofta,
dod 1407, og denne endog omtales som allerede dod („han war lagman i
Upland i sina dagha"), er det klart, at alt dette forst er strevet i det 15de Aar
hundrede, hovedsagelig for at forherlige Sparre-Slcrgten, til Karl
Ulfsftn Horte. Endog Afstanden mellem Mereta, der, hvis hun var Erik
Knutssons Datter, ej kunde vcere fod senere end 1216, og den i 1407 afdode
Karl Ulfsftn bliver, om end ikte umulig, saa dog uscedvanlig lang. Overho
ved synes hele dette forste Parti af Riimkrouiken, lige til Byrge Jarls Dod,
at vcert hojst fejlfuldt og saudsynligviis senere tilftjet. Allerede Lagerbring
har saaledes opkastet grundet Tvivl mod Veretningen om den saakaldte Junker
Karl, der siulde have stiftet Folkunge-Opstcmden mod Byrge, og siden vcere fal
den i et Slag mod Litthauerne. Vi gaa endnu et Skridt videre, idet vi ytre
den sterkeste Mistanke om Rigtigheden af Byrge Jarls foregivne Tog mod
Tavasterne, Valdemars Nalg i hans Fravcerelse, Byrges foregivne Vrede der
over, og Joar Blaas Svar. De celdre, vistnok yderst kortfattede og mangel
agtige, men i det lidet, de meddele, paalidelige svenske Kroniker vide intet om
Toget til Finland 1249, lige saa lidet har Haakon Haakonsftns Saga endog
den fjerneste Antydning dertil. Sagaen siger: „saa snart Byrge Jarl kom til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
