Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Haakonsftn.
i
Størstedelen af denne Halvs laa indenfor Vegestaven’), der i det
mindste ligefra St. Olafs Tid regnedes for Norges yderste Grcendse
mod Osten. Naar altsaa russiske Skatkrcrvere og karelste Icrgere, Fi
stere eller Handelsmamd viste sig her, maatte de nsdvendigviis komme i
Collision med de norske Sysselmcrnd, der skulde indkmve den norste
Konges Skat og paasaa Overholdelsen af hans Gneret til Finnehande
len. Og disse Sammenstod maatte blive endnu hyppigere, efter at
Nordmcend, som det ovenfor er viist, havde tåget fast Volig hist og her
paa Finmarkens Kyster, og den bjarmste Coloni havde nedsat sig ved
Malangen. Da Skatte-Krceverne i disse Ggne, hvor Indbyggerne for
det meste vare Nomader, selv maatte opssge de stattepligtige Personer
uden nsje at kunne indstrcenke sig til bestemte Territorier, og Adelsen
derfor alene blev personlig, uden Hensyn til Sted, er det hsjst rime
ligt, hvad vi ovenfor have antydet, at Novgorodrrne ej have anseet
de til Norge flygtede Bjarmers Skattepligtighed ophsrt med Forandrin
gen af Bopcel og Underkastelsen under Norges Konge, og at de have
sendt Folk op til Malangen for at krcrve Skat af dem, ligesom de vel
under alle Omstcendigheder have krcrvet Skat af alle Kareter, der fcrrde
des i Finmarken, hvad enten nu de russiske Udsendinger traf dem i eller
udenfor de egentlige Terfinners Land. Her vare saaledes mange Anled
ninger forhaanden til Strid og Uenighed. Om Nusserne end ikte ud
strakte sine Skattekrcevninger saa vidt, som det her er formodet, var det
dog allerede nok, at de tilegnede sig Terfinnernes Land, og Kong Haa
kon, der med saadan Omhu vaagede over Nigets Hceder og dets Terri
toriums Übeskaarethed, kunde, mar han ncrrmere blev bekjendt mrd de
finmarkste Forholde og det var under de nys stildrede Bestrcrbelser
fra hans Side til Christendommens Udbredelse i de Ggne uundgaaeligt
’) Vegestaven eller Mgestaven,. se ovenfor 11. 4, omtales stadigt som Norges
yderste GramdsepunN mod Nordosten i alle crldre Skrifter, der berore denne
Materie, lige ned i det 15de Aarhundrede. Det tor vet imidlertid vcrre et
Spprgsmaal om Fleerheden af dem, der ncrvnte den, selv var paa det Rene
med dens Beliggenhed. Saa meget feer man af „llistu,il, S. 3
at den, da dette Skrift blev forfattet, sandsynligviis i Midten af det 13de
Aarhundrede, antoges at siille Norge fra Bjarmeland, ligesom det af den i
Anmerkningerne til dette ’Skrift S. 31 optagne Notits stes at den laa
eller antoges at have vceret beliggende 72 Uger Sps (Spmile) fra Vargo
huns, eller fta langt estenfor dette, fom Vaagen laa vestenfor. Dette
hentyder paa et eller andet Sted i Ncerheden af Umba, eller Udlobet af
Veleaa, hvorom nedenfor; men det kan ogsaa, for Afstandens Skyld, der her
ej kan vcere nojagtigt beregnet, gjerne vcere etsteds paa den sydlige Side, f.
Gr. Vigo, som man ogsaa har cmtaget, og hvilket baade passer med Navnet
og Angivelsen som Grcendsepunkt mod Bjarmeland,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
