- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
104

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104 Haakon Haakonsftn.
bud rejste hjem, sendte Kong Haakon kvende Gesandler, Vigleik, kaldet
Provstessn, og en vis Borgar, i Fslge med dem til Novgorod, for at
faa Fredsslutningen ratificeret, eller, efter de Tiders Vrug, at overle,
vere Kong Haakons Fredsbrev og modtage ligrlydende Gjendrev fra
Fyrst Alexander. De toge Vejen over Bergen og derfrå den sedvanlige
Ssvej til Osterssen og videre over Neva og Ladoga. De ankom om
Sommeren til Novgorod, hvor Fyrst Alexander tog meget vel imod dem
og hvor Freden nu blev endelig assluttet. Betingelserne kjendes des
vcerre ikke, da Fredsinstrumentet forlcengst er tabt! der siges kun at
begge Fyrster såtte Fred mellem sig selv og sine Skattande, saa at den
enes Undersaatter ikke skulde gjsre den andens Ufred. Men der tales
ikke et Ord om, hvorledes Grcendsen for de sammenstsdende Skattande
blev bestemt, og hvilke Regler bleve givne for Skatkrevernes Van
dringer’). Det er hsjst sandsynligt, at allerede nu de Bestemmelser
bleve givne, der siden, omkring 1326, lsseligt anfsres efter „gamle Bu
mcends og Finners" Udsagn, som de rette, og fra fordums Tid bestaa
ende Grcrndseforhold mellem Norge og Rusland"), nemlig at Rusland
skulde have Ret til at krcrve Skat, saa vidt det kan stjsnnes kun af deres
egne Undersaatter, Kareler iberegnede, hvor de fandtes, langs Kysten til
Lyngstuen (mellem Lyngenfjord og Ulfsfjord) og til Fjelds indtil Maals-
Glven, hvis Udspring ligger lige op fra Lyngstuen, medens Norge
skulde kunne krcrve Skat ej alene af deres egne Undersaatter, alle Fin
ner iberegnede, men endog af Halvkareler eller Halvfinner, nåar de kun
havde en finst Moder, lige ester til Trjanema og ind efter Gandvit (det
hvide Hav) til Veleaga eller Vele-Aa, i hvis Ncerhed maastee det for
omtalte gamle Grcendsepunkt „Vegestaven" er at soge Ved de her
angivne Bestemmelser fritoges vistnok Tromss Sogn og den nye Coloni
ved Malangen fra Besog af russiste Skatkrcevere, og det Princip udtal
tes, at af de i Grcendse-Ggnene hjemmehsrende Personer stulde alle Fin
ner ansees som norste, alle Kareler som russiske Undersaatter; men der
indrsmmedes dog den russiske Regjering Rettigheder inden Norges op
rindelige Grcendser, der med Tiden kunde fortolkes, og virkelig bleve for
tolkede som en fuldkommen Territorialret, uden at Norges Regjering
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 251.
’) „Dette ere sande Gnemerker mellem Norges Konger og Russekongens Niger,
efter som gamle Mcrnd sige, og end sige i Dag gamle Vumcrnd og Finner".
N. gl. 3. S. 152. I Tractaten af 1327, hvortil hiin Angivelse aabenbart
siutter sig, tales der altid om „det gamle Grcendsestjel". Der er altsaa stor
Grund til at antage, at Fredsdocumentet af 1251 for en stor Deel har vcrret
ligelydende med hiint yngre.
’) Dog ogsaa kun maastee, se ovenfor, S. 102.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free