Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
1240—44. Lovgivntngs-Reformer.
kunne fremscrtte den Antagelse, at der her sigtes til Nidaros. Tre Aar
senere brandt Tutew Kloster op (1251), og tre Aar derefter igjen
(1254) var der Ildebrand i Oslo ’). Endelig sluttede Ncekten med en
ny Ildebrand i Tunsberg om Vaaren 1258, hvilken, som det ud
trykkeligt siges, fortcrrede den stsrste Deel as Byen, og anrettede stor
Skade"-).
Disse hyppige stsrre Ildebrande kom deels as de mangelfulde Sluk
nings-Indretninger, som man dengang havde, deels ogsaa as den uhen
sigtsmcessige Bygningsmaade, da de fleste Privathuse vare as Trcr, og
dertil meget store og tatt sammenpakkede. Naar der engang blev Ildlss
i en as disse svcere, tcrtte Tommermasser, maatte det vcere ncrsten umu
ligt at faa Bugt med den: der var neppe engang Plads sor dem, der
vilde stukke, til at vende sig paa. Det lader heller Me til, at man blev
klog as Skade, eller siden opfsrtc Husene mere luftigt og frit, thi ogsaa
i de folgende Tider finde vi Gaarde i Bergen og Oslo omtalte som in
deholdende en Mcrngde Stuer eller Herberger, og beliggende toet ved
hinanden, kun adstilte ved smale Gaardsrum eller ved endnu smalere
Vejter. For Nesten synes disse Ildebrande at have givet Kongen rig
Anledning til at tilfredsstille sin Byggelyst, saaledes som det i det fol
gende stal omtales.
En stor Deel as den Tid, der ester Borgerkrigenes Ophor var
levnet Kongen fra Underhandlinger med og Udrustninger mod fremmede
Magter, synes han at have anvendt paa gjennemgribende Lovforbedrin
ger. Norges Love, endnu forskjellige i hvert af de trende store Lagsokn eller
Thingforeninger, og ncrsten ganske i den Skikkelse, de fik paa St. Olafs
Tid, efter hvilken de ogsaa scrdvanligviis bencrvntes, svarede vistnok i
mange Stytter ej lcrnger til Tidens Fordringer, og i Scerdeleshed
maatte de gamle Bestemmelser om Frcendeboder ansees forcrldede, ja
endog skadelige, da de i Stedet for, som deres oprindelige Hensigt havde
vceret, at forebygge Drab ved den Art af solidarisk Ansvarlighed, som
derved paalagdes den hele for et enkelt Medlem, nu just frem
kaldte Ufred og Drab paa sageslos Mand, for faa vidt man ej lamger
fandt det absolut nsdvendigt at hevne sig paa Forncrrmeren eller Drabs
manden selv, men i hans Sted ofte fcrldede en anden, helst den gjeveste,
af hans Frcrnder, om denne endog var ganske uskyldig i, ja uvidende om
hvad him havde gjort. Ogsaa meget andet trcrngte til Revision;
navnlig maatte de gamle Christenretter stode Gejstligheden som heel uca
noniste, hvorfor ogsaa Erkebiskop Gystein, som vi have seet, i sit Disces
’) De islandske Annaler.
’) Haakon Haakonssgns Saga Cap. 296.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
