Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Haakon Haakonsftn.
skrive i den nye Lovbog, har ladet dette stee med alle de Forbedringer,
den allerede havde modtaget, men derimod har bibeholdt den med flcre
forcrldede Bestemmelser, lader sig forklare af samme Grund, hvorfor den
verdslige Lovgivning ligeledes er bleven gjengiven uforandret! man
gav sig itte Tid til at omredigere Terten, men foretrak at angive
Lovsforandringerne i Form as Retterboder, opregnede i Intimatio
nen, ganste i den Orden, hvori de paa Msdet selv bleve vedtagne:
derved faldt de desto bedre i Ojnene, og det stod da enhver,
ejede en Lovbog, selv frit for at anmerke Nettelserne paa de tilhorende
Steder i Loven. Nu have vi vistnok ingen saadan Bekiendtgjorelse om
Forandringerne i Christenretten, men deels maa det erindres, at Inti
mationen til Frostathingsloven har et stort Hul, og at saaledes netop
de kirkelige Retterboder kunne hore til det tabte; deels ex det heel sand
spnligt, at Grkebistoppen kan have bekjendtgjort de kirkelige Netterbover
scrrstilt, med en egen Afstrift af Christenretten. Den saakaldte Kong
Haakons og Erkebiskop Sigurds Christenret, eller Frostathings-Christen
ret, fremstiller os saaledes den kirkelige Lovgivning og de kirkelige For
hold ncrrmest som de endnu vare paa Erkebiskop Gy steins Tid. Og
muligt er det endog, som vi allerede have antydet, at den egentlige Ved
tagelse saavel af den, som af den med ny Inddeling forsynede Lovbog
allerede hidrsrer fra Kong Haakon Sverressvns Tid.
Af de Artikler, vedrsrende de verdslige Forhold, der forekomme i
den Teel af Intimationen til Frostathingsloven, der er samtidig med
Lovens nyere Inddeling, og saaledes maastee henhsrer til 1244, maastee
endog er meget crldre, er iscrr een merkelig, der vidner om, med hvor mange
Vanfleligheder den nye Lagmands-Institution endnu havde atkcrmpe ’).
„Vi have", siger Kongen „ofte hsrt, at flere, der ere ganste vist
skyldige, dog ikke ville indfinde sig hos Lagmanden, stjont de ere lovli
gen stevnte, og mange ville ikke bryde sig om Lagmandens Orskurd, nåar
han har sagt Lov. Vi troede dog i den Hensigt at have indsat Lagmcrn
dene og tillagt dem Indtcrgter af vort eget Gods og vor Fcrdrenearv,
at enhver nu efter St. Olafs Lovgivning og Lagmandens Orskurd skulde
ville bringe sin Sag til Gnde. Derfor fastscrtte vi nu en Bod af tre
Mark for hver den, der Me vil indfinde sig hos Lagmanden, stjont han
er sandstyldig og lovligt stevnt; saa og for dem, der itte agte Lagman
dens Orskurd." Formodentlig have de fleste mere anseede Mcrnd endnu
meent, hvad der ogsaa i Forstningen var den bestedne Hensigt med
Det forftaar sig af sig selv, at de fplgende Utringer blive langt lettere at
forklare, hvis denne Kundgjorelse henftres til Haakon Everresftns Tid.
’) Frostathingslovens Indl. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
