Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
1244. Lovforbedringer.
Til Forebyggelse af Mttedrab maatte det sirrdeles bidrage, at de
Voder, hvormed Drab og Legemsforncermelser endnu tildeels kunde af
sones, enten ikte fattes saa hojt, at Vedkommende mistvivlede om at
kunne udrede dem og derfor flet intet betalte, eller at Veregningsmaa
den og Fordelingen ej var alt for indviklet, da det ellers let kunde hcrnde
at enkelte Medlemmer af Mtten, der troede sig berettigede til at tåge
Beder, men enten ingen havde faaet, eller fandt at de ej hadde faaet
nok, i saa Fald ansaa sig berettigede til at tåge Hevn paa egen Haand.
Det gjaldt saaledes at simplificere de saakaldte Saktal saa meget som
muligt. Vi have allerede seet’), hvorledes en saadan Simplification synes
at vcrre indstudt i den crldre Gulathingslov ved Siden af den celdre,
mere indviklede, Beregning. Gt senere, endnu simplere indrettet Saktal,
beregnet af den af os oftere omtalte Lagmand Bjarne Mardssyn fra
Haalogaland, der noevnes mellem Aarene 1198 og 1223, findes, som
ovenfor viist, tilfsjet Gulathingslagen, hvilket maastee antyder, at det
har stullet gjelde for det hele Land, da Bjarne Mardsson som Haalo
galcrnding ellers intet havde med Gulathingslagen at bestille, Ogsaa i
Frostathingsloven sees et crldre, mere indviklet Saktal at vcrre ombyttet med
et nyere og simplere, der i flere Henseender har meget tilfcrlles med hiint ;
men da dette nyere dog endnu omtaler „thybaaren Ssn" medens deri
stytte viser, at det har hert til den i de 16 Parter inddeelte Lov, ftlgelig er
yngre end den her omhandlede Kundgjorelse. Thi er da den Tert, efter hvil
ken Loven er trykt i N, gl. Love 1. V., saavel som de fleste ovrige Brudstyt
ker, fra Kong Haakons Tid, hvad man vel maa antage, (sijent ogsaa det yngre
Saktal aabenbart er crldre end 1220, se nedenfor) bliver det ikle usand
synligt, at hiint Brudstykke med det crldre Saktal er en 50 til 60 Aar
crldre. Fuldkommen Vished faa vi nu neppe i denne Sag, da dette ej
kunde fiee uden at man fandt et Haandsirift, hvori hiin Lacune var ud
fyldt hvortil der ej er nogen Udsigt. leg har derfor ilke vovet at
fremscrtte den her ytrede Mening i Terten, sijent jeg dog nersten er moralsk
overbeviist om dens Nigtighed, Thi hvad der ovenfor er ytret om Kongens
og Erkebiskop Sigurds Samvirkning, enten paa Frosta- eller Vrething, om
Sommeren 1244, kan, som ogsaa fer antydet, alligevel vcere rigtigt, om det end
tun vedlommer Ehristenretten. Og at den gamle Christenret da blev paabuden
for hele Riget, uden at man endnu havde givet sig Tid til at forandre dens
Tert, er ikle besynderligere, end at den og kunde blive paabuden 1290, 1316 og
1327. Maastee man saaledes netop kan betragte Haakons og Sigurds Paabud
som det fprste i Rcekken af alle disse interimistisie Christenrets-Paabud.
») Se ovenfor 111. S. 970.
>) At det Saktal, der findes i Frostathingslovens Tert, saadan fom den nu kjen
des, ikke er det oprindeltge, sees aller bedst af det fsr omtalte gamle Brud
stykke, aftrykt i N. gl. L. 11. S. 520, der virkelig er et Stykke af det crldre
Saktal, og ikke stemmer med Tertens. Det sees ogsaa af denne selv, IV.
6, 9, hvor der ligefrem omtales en Mangel ved det crldre Saktal, som nu
ved disse Artikler rettes.
’) Frostathingsloven VI. 5, 10, 14, 17, 21, 24, 28, 31, 35, 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
