Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
1248-60. Kirker og Klostre stiftede.
Kong Haakons Saga giver ham udtrykkeligt det Lov, at ingen af
Norges Konger siden St. Olafs Dage styrkede Christendommen som
han l), og herpaa have vi allerede feet Beviser nok i hans Bestrcebelser
for at udbrede Christendommen i Finmarken, som overhoveo i den Gf
tergivenhed mod Kirken og dens Tjenere, som han lagde for Dagen i
alle Tilfoeloe, hvor disse itte vilde gaa Kronens Rettigheder for nwr.
Saaledes finde vi, at han indstamdigt har indstcrrpet Vikens Beboere
at betale deres Tiende ordentligt, ester de gamle Bestemmelser og gud
dommelige Love, „af al den retmcessige Indtcrgt, Gud forunder Men
neftet i denne Verden, for at man derved kan kjobe sig den tiende
Derl af Himmerige, hvortil Mennesket i Fsrstningen var stabt, men
hvorved det siden blev bortstodt ved Djevelens Tilstyndelse". I dette
Brev indskwrpes ogsaa den ordentlige Melse af en anden Afgift, som det
lidtrykkeligt siges at hele Almuen i Viken (der tilfsjes dog itte nåar)
havde paataget sig. Den bestod i en talt Pening for hvert Kreatur, som
man heller vilde have i sin Gaards-Besoetning end undvcrre; de to Tredie
dele af denne Afgift skulde gaa til St. Olafs Helligdom i Throndhjem,
og kaldtes derfor scedvanligviis Dlafsstot; den tredie tilfaldt St. Hall
vard i Oslo, og kaldtes saaledes Hallvardsflot. Gfter al Sandsyn
lighed er denne Afgift vedtagen under Kong Haakons Regjering og ved
hans Foranstaltning -).
Det er allerede oftere omtalt, at Kong Haakon lod mange Kirker
opfore, og at han navnlig ester den store Ildebrand i Bergen synes at
have grevet sig scerdeles an i saa Henseende. Han lod nemlig, som
Sagaen deretter, opfsre Olafskirken med Klostret, Katharina-Kirken ved
Sandbro med tilhorende Hospital, og i det mindste paabegynde Allehel
genskirken i Vaagsbunden Da alle disse tre Kirker laa i det Strsg,
lathingslov, Thingfarebaalken Cap. l: vi skulle have vort Lagthing „paa Guls
i det rette Thingsted", ej som i den seldre „her i Gula".
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 333.
-) N. gl. L. I. S. 459. Man maci her ncrrmest gjette paa en af de Perioder,
hvor Kongen tilbragte lcengere Tid i Viken, enten allerede under Nibbunge
fejden, eller senere under de hyppige Forhandlinger med Sverige og Dan
mark.
3) Haakon Haakonsftns Saga, Cap. 333. I Langes Klosterhistorie, anden Udg.
S. 329 er den Memng fremsat, at der ved „Olafskirken og Klostret" paa
dette Sted i Sagaen rimeligviis menes, Dominicanernes Kirke og Kloster,
stiftet, som vi have seet, omkring 1230, og fsrende et Segl, hvori de hellige
Konger Olaf og Erik fremftilledes. Men dette er dog ikle sandsynligt, da
man nemlig ellers aldrig sinder „Olafskirlen" ncrvnt, uden at den Kirke der
ved forstaaes, der senere blev Minoriter-Kirke, og nu er Domtirkeu. At der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
