Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
1248—60. Kirker og Klostre oprettede.
(omtrent 6tH Marker 80l eller Skpd. Tunge), var bestemt for de Spe>
dalfie, en Sygdom, der vistnok allerede i lang Tid hadde raset i
Norge, men som maastee nu forst havde antaget en saa foruroligende
Skikkelse, at der fra den offentlige Velda’digheds Side ansaaes nsdvrndigt
at treffe Forholdsregler, om ikke til dens Udryddelse, saa dog til dens ulyk
kelige Offeres Pleje. I Tunsberg stiftede Kongen ligelrdes et Hospi
tal (St. Stephans), hvortil han ssjenkede ikke mindre end 30 Merkers
80l ’), og et Minoriter- eller Franciseaner-Kloster. Endelig oprettede
han et Augustiner- eller maastee Pr<emonstratenser-Kloster, indviet Jom
fru Maria, i det smukke, stovrige Dragsmark i Lanehered i Glvesys
sel, ogsaa kaldet Mariefiogs-Kloster, og funderede det med 50 Merkers
Bol; til dets Kirke benyttrdes, uvist hvorfor, den allerede i Tunsberg
ved Franciscanerklosteret opfsrte eller paabegyndte Bygning, hvis Materi
ale saaledes maa v<rre flyttet over Folden til det nye Klosler-Anlwg
Der tales og om, at Franciscanerklostret i Kongehelle oprettedes under
Haakons.Regjeringstid, men da intet sikkert derom berettes, faar det staa ved
sit Vcrrd. Foruden disse mere storartede Kirke- og Kloster-Anlcrg lod han
ogsaa den store, prcegtige Kirke opfsre paa Agvaldsnes, hvoraf der endnu
er Levninger tilbage, der vise dens fordums Pragt. Denne, saavel som
de tre oven ncrvnte Hospitalskirker, regnedes siden blandt de kongelige Ka
peller, hvortil den fsr omtalte Apostelkirke i Bergen, og rimeligviis Ma
riekirken i Oslo, saavel som Tromss Kirke allerede Horte. Tiden for
disse Bygningsarbeider kan vistnok ikke nsjagtigt angives; imidlertid bli
.ver det dog efter det foranfsrte temmelig vist, at de for Bergen falde
strår efter Branden 4248, nåar man undtager Apostelkirken, der alle
rede tidligere tilligemed Kongsgaarden var opfsrt og indviet, og for
sammenligner dette med Sagaens Udsagn, at Kong Haakon lodgjore Katharina
kirke ved Sandbro, ster man at der her er Tale om to forskjellige Byg
ningsarbeider, og man behover ikke at forklare den tllsyneladende Modftgelse
dermed, at et „Sandbro" ogsaa skulde va-re at stge i Vaagsbunden. Thi,
sijent Udtryffet Bl,!,<w>n liti» etsteds forekommer, ster man dog nofsom as
Bergens Bylov, at der kun var cen Sandbro, nåar det gjaldt at betegne
Stregene i Byen, og i det mindste ingen Sandbro i Vaagsbunden.
l) Flatssbogens Lcrsemaade „c<:c (300—360) Mk. Vol." er urigtig, se Kong
Magnus Griksstns Brev as 1320, llipl. «uiv. 11. 139.
)Se Langes Klosterhistorie S. 453, 473. „Dragsmark" kaldtes denne lille
Skov, (der i Brev No. 882 hos Liljegren udtrykkeligt bencevnes !ncus «mue
»us) efter det smale og lave Gid mellem Lanesund og Gudmaren, over hvll
ket Baade kunde drages; thi saadanne Eid kaldtes og kaldes endnu „Drag"
(saaledes Dragseid paa Stadland). Sagnet om en Drage, der skulde have
hast sit Tilhold der, viser sig saaledes at vcere lavet i en Tidsalder, da den
danske Skriftsprogform „Drage" var bleven scedvanlig i Stedet for det norske
Dreke eller Drake, og saaledes kunde gjpre Fejltagelsen mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
