Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
1252—53. Nye Korstogs-Forhandlinger.
han var Vidne til Ildebranden i Vergen, var han aabenbart nylig an
kommen, og maa senere have begivet sig til Nidaros. Hans Ophold i
Norge og nsjagtige Optegnelser om hvad han hsrte og saa, stylde vi de
mange hsjst vigtige Oplysninger, Norge vedtommende, der findes i hans
fortrinlige Verk over Samtidens Historie
Naar man lcestr om al denne Liberalitet mod og Omhyggelighed
for Kirken og dens Tjenere, som Haakon lagde for Dagen, begriber man
nok at han maatte vcere serdeles yndet af Paven, om denne end Me
havde haft sceregne Grunde til at bevare hans Venstab. Dette Venstab
vedligeholdt sig ogsaa uforandret, saa lcenge Innocentius levede, ja fort
sattes endog under Innocentius’s Gftermand Alexander den 4de (Rain
ald, Cardinalbistop af Ostia), og det uagtet der fremdeles var Tale om
Korstog, som Haakon skulde foretage, men aldrig udfsrte, skjemt det dog sy
nes, som om Kong Haakon paany har givet et Tilsagn om personligen at be
give sig til det hellige Land. Vi stsde nemlig atter paa et Bestyttelstsbrev, som
Pave Innocentius den 12te December 1252 fra Perugia (han var i
1251 atter vendt tilbage til Italien) udstedte for Kong Haakon med
Hustru, Familie, Rige og Gods, medens han var fravcerende paa det
Korstog, hvorved han „til det hellige Lands Frelse ej alen-e vilde for
lade sit Fcrdreland men ogsaa udscette sin egen Person". Gfter almin>
delig Sedvane overdrog Paven ved en samtidig Skrivelse nogle anseede
Prcclater i Kongens Rige, denne Gang Grkebistoppen af Nidaros saa
v«l som Bistopperne af Oslo og Bergen, at ste denne Beskyttelse vel
overholdt, og uden Persons Anseelse at anvende Gxcommunications- og In
terdicts-Straf mod dem, der under Kongens Fravcer vovede at foru
lempe hans Rige eller Gods. Det klinger mildest talt forunderligt, i
denne Skrivelse at ste Kongen omtalt af Paven som „saa crdel, saa her
lig, hvis Forfwdre Kirken glcrde sig over altid at have kmmet tlrlle
blandt sine hengivne Tilhlrngere" -). At disse Breve bleve udstedte
under og i Anledning af den efter Erkebiskop Sigurds Dsd til hans
Gftermand udnawnte Ssrles Ophold i Nom, er tydeligt nok, men hvad
der har fremkaldt dem, om Kongen har anmodet Ssrle om at tilveje
’) Der har vcrret ytret Tvivl, hvor vidt Forfatteren Matthcrus af Paris er den
samme som den Broder Matthceus, hvis Eendelse til Norge han omtaler.
Men Identiteten synes aabenbnr; thi deels staar der udtrykkeligt, at den
Matthceus, der sendtes til Norge, kaldtes 66 r»,i«iiB", deels siger
Forfatteren selv, at han overbragte Kong Ludvigs Breve til Haakon, altsaa
var i Norge. Han kan dog neppe have vceret den af Kejser Frederik afsendte
Matthcrus, som omtales ovenfor S. 42; thi han kom fra Tydfiland eller
Italien, ikle fra Frankrige og England.
’) vipl. Nui-v. I. No. 47, 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
