Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
127
1248—58. Vyanlceg i Viken.
nu med Hisingen landfast O omtrent lige overfor Kongehelle og en
delig Marstrand Sandsynligviis var det hans Agt, at oprette
Kjsbstceder i det mindste paa Gkerserne og ved Marstrand; men tun det
sidste Kjsbstadsanlceg har haft Varighed.- Marstrand er endnu en ret
blomstrende By, medens Anlcrgget paa Gkerserne ikte har tunnet hcrve
sig videre end til at blive et lidet Strandsted, navnlig ved Kalvsund,
mellem den egentlige Gkers og Bjsrks. Alle disse Bestrcrbelser for
Vikens Opkomst synes man ncermest at maatte henfsre til Aarene mel
lem 1248 og 4258, da Kongen opholdt sig saa hyppigt i Viken i An
ledning as de svenske og danske Anliggender, og netop, som vi erfare,
oftere laa med sin Flaade ved Ekerserne. Til denne Tid maa man og
saa henfore flere vigtige Befirstnings-Anleg, han foretog i Viken, hvor
det gjaldt at sikre sig mod Overfald ej alene af de Danste, men og, da
Nordmamdene, som vi have seet, ej vare saa ganske fornsjede med Byrge
Jarls Holdning, mod de Svenske, for det Tilfcrlde at Jarlen skulde
finde sin Regning ved at tåge Danmarks Parti. Det gjaldt fornem
melig at have en Borg, der tillige kunde tjene som Grcrndsefcrstning
ved Kongehelle, hvilken nu i lang Tid ikke havde vcrret bestyttrt as
nogen Borg, siden Kastellet i Byen selv var blevet forandret til et Klo
ster. Kong Haakon lod opbygge en Borg paa den lille Ragnhildar
holm i Elven lige ud for Byen Man ster, at den var ferdigbygget
fsr 1237. Ruinerne af denne Borg vise, at den var af Steen,
’) Om Gulloen er der allerede talt noget ovenfor, I!. S, 765, 891—894. Sporene
af den smale Flodarm, der adstilte den fta Hisingen, stes endnu fra Sletten,
lige overfor Ulvesund, udenfor Ytterby, til en Aamunding lige syd forßagn
hildholmen. En Gaard ved Navu Gulls ligger endnu siraas overfor Ytterby:
paa Oen finbes ogsaa de nuvwrende Gaarde Sletten, Nramby og Hamburg.
Armen, der adffilte den, fra Hisingen, var da, som ovenfor antyder, den „sstre
Kvisl".
2) Marstrand kaldes i Sagaen ogDiplomer ,M«trnn,>,<-", sz!nlljt!l,!><li!- er lun
en siet Lcrsemaade). Navnet betegner „Maageftrandene". Ovenfor (111. 728)
er det viist, at Marstrand omtales fyrste Gang som Handelshavn 1227. Der
ncevnes da endnu intet om Vyanlceg, uden at der vistnof heraf ligefrem fol
ger, at Anlcrgget da endnu ej var paabegyndt, men Tiden hertil synes dog
ej ret at vccre tommen, forend Kongen havde faaet frie Hcrnder for Borger
frigene, og opholdt sig hyppigere i Viken. Men der har vistnok allerede tid
ligere, paa Grund af den gode Havn, vceret enkelte Huse der.
’) Man maa her altid erindre, at Vyen ikke er det nuvcerende Kongelf, lige
overfor Bacchuus Fcestning, men gamle’Kongehelle, mellem Ytterby og et
Stykke estenfor Kastellgaarden. Lige overfor denne, eller det forrige Kloster,
ligger den lille Ragnhildarholm, eller, som den nu kaldes, Rangleholmen, li
geledes som Gulloen, ncrsten landfast med Hisingen, Det er forhen (111. S.
16 3) antydet, at Ragnhildholmen maasiee kan have tilhert, og faaet Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
