Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Haakon Haakonsftn,
Delen ligger i Ruiner, vcrkker alles Beundring ved sin cedle Archi
tectur og rige, stjsnne Forsiringer. For saa vidt allerede et mindre
Langhuus var opfsrt af Olaf Kyrre, hvilket nesten maa antages, da
har Sigurd ladet dette nedrive; men usandsynligt er det ej, at det havde
lidt saa meget as Ildebranden i 1248, at dets Nedrivelse og Opforclse
fm nyt af blev en Nodvendighed ’). Vi have tillige seet at Grkebistop
Sigurd allerede tidligere, endnu i Pave Gregorius’s Levetid, gjorde et
bestemt Skridt til at faa Grkebistop Gystein ’ canoniseret, dog ’ uden at
dette lyttedes ham 2), siden Forssget senere maatte fornyes. Der var
i denne Tid ogsaa Tale om en anden Helgen i Norge, nemlig en af
dod Diaconus i Bergen ved Navn Villjam, hvis Hellighed,’ som det
heder, aabenbaredes 1243, uden at det dog lader til, at den fik nogen
almindelig Anerkjendelse
Om Grkebistop Sigurds Vestrcrbelser for at gjennemfsre Coelibats
budet i sin Provins have vi allerede ovenfor talt Man seer at han
allerede strår ester sin Gmbedstiltmdelse lod sig denne Sag vcere HM
magtpaaliggende, siden det Brev, Pave Gregorius i den Anledning ud
firrdigede, er dateret saa tidligt som 46de Mai 1237.
Grkebistoppen havde, som man erfarer, msdt mange Hindringer hos
den underordnede Gejstlighed, der protesterede mod Forbudet, paaberaabte
sig en foregiven Tilladelse af Cardinal Nikolaus, uden dog at kunne godt
gjore denne ved noget som helst striftligt Document. Derfor henvendte
Grkebistoppen sig til Paven, der naturligviis itte erkjendte nogen saadan
Undstyldningsgrund som den anfsrte, og befalede Grkebistoppen at an
vende de Straffe og Tvangsmidler, Kirken forestrev, for at see Budet
overholdt. Dette var vel, som vi tidligere have antydet, Grunden, hvor
for Cardinal Villjam itte i Norge, som i Sverige, fandt sig foranledi
get til at bringe denne Sag serskilt paa Bane. Den var allerede rime
ligviis i god Gang, og sterre Strenghed vilde klin have opirret Gemyt
terne. For Resten ledede den, som vi ville see, i Norge, som anden
steds, til stsrre Uvesen og Forargelse end forhen, idet Presterne i
Stedet for deres tidligere Hustruer nu fik de saakaldte Fslgekoner eller
») Haakon Haakonsftns Saga, Cap. 264. Der staar kun: samme Sommer havde
han (Sigurd) ladet scrtte Ehristkirkens Grundvold saa langt vester som den
nu (d. e. 1265) er. Dette kan enten betyde, at hele denne Deel af Klrken
grundlagdes fra nyt af, eller og, at den, allerede paabegyndt fra Vst af
fuldftrtes af Sigurd. 5
’) vipl. ?lorv. I. 23. Se ovenfor 111. S. 748, jvfr. Keyser, N. Klrkehistorie I
S. 354, 355.
’) Islandfie Annaler, ved 1243.
’) Se ovenfor S. 42, jvfr. Keyser, l. 0. S. 412, 413, samt’3Bs, 386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
