Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Haakon Haakonsftn.
nogen Mangel, siden han ej siges at vcrre formeligt kaaret, men tun for-
___ spostulatug) den scrdvanlige Talemaade i saadanne Tilfcrlde
og maatte nu begive sig til Rom, for at faa pavelig Bekra’ftelse. Men
Bistop Haakon og hans Chorsbrsdre gjorde Indsigelser mod Valget,
fordi Capitlet i Hamar ved denne Lejlighed havde afveget fm „en gammel,
hoevdet, og hidtil fm umindelige Tider uanfegtet overholdt Skit", ifslge
hvilken Bistoppen og Chorsbrsdrene i Oslo skulde vcrre tilstede ved ethvert
Bistopsvalg i Hamar, hvorimod man nu havde foretaget Valget uden i
mindste Maade at tåge Hensyn til dem eller sporge dem ad Om det
virkelig forholdt sig rigtigt med him foregivne Skik, er et stort Spsrgs
maal; da Capitlet i Oslo omtrent 25 Aar senere atter bmgte denne
Sag paa Bane, kunde det ej godtgjore sin paastaaede Net, og dets For
dring blev kjendt ugyldig, ligesom siden efter Grkedistop Isrund, selv for
henvcrrende Chorsbroder i Hamar, erklcerede 1305, at man ej for ham
havde tunnet paavise nogen saadan Nets Tilvcerelse fm umindelige Ti
der 2). Man skulde saaledes virkelig fristes til at tro, at den er opstaaet
under Biskop Nikolas’s nesten uindstrcrnkede Vcrlde i Bagler-Herredsm
mets Tid, og at han har tillaget sig den Thi da Hamars Bistops
stol oprettedes, hsrte denne Deel af Oplandene, som vi ovenfor have
ssgt at vise, rimeligviis til Nidaros Bistopsdsmmes Ommade Det
er derfor ikke usandsynligt, at Chorsbrsdrene i Nidaros have kunnet ville
gjore en lignende Fordring gjeldende, og maastee derfor med Flid have
valgt Ssrle, selv en Chorsbroder fm Hamar. Ogsaa Kongen blev for
bitret paa Chorsbrsdrene i Hamar, fordi de ikke havde ssgt hans Sam
tykke til Valget, hvilket den celdre Gidsivathingslov forestrev, men hvad
der rigtignok nu efter de ogsaa i Norge vedtagne Grundscrtninger ej
lcvnger syntes at stulle behoves. Ssrle er sikkert kommen til Nom
med den bestemte Hensigt, at virke for Thords Dispensation og Gr
kjendelse. Men Paven maa have sundet de Grunde, der talede imod
tales (Liljegrens Dipl. I. No. 41?) kaldes han 11,e060> us, med hvilket Navn
man ofte plejede at gjengive det norske Thord.
’) Se Pavens nedenfor omtalte Brev af 23de Octbr. 1253, vi pl. «orv. l.
No. 49.
’) Nip! «urv, I. No. 105.
’) Se ovenfor, 111. S. 297.
>) Se ovenfor, 11. S. 615, 867. Vi have der ftgt at vise, at den Omstcen
dighed, at den største Decl af Oplandene omkring 1115 egentlig herte til
Eysteins, ikke til Sigurds Part af Landet, rimeligviis har vceret Aarsag i
at Oplandene, som det lader, ikke strår henlagdes til Oslo Visiopsstol, hvil
ket antydes derved at den ftrste Visiop i Oslo kaldtes Vikverjernes Bistop.
At Landets Deling mellem Kongerne har haft Indflydelse paa Dwces-Indde
lingen, synes umiskjendeligt, saaledes ved Sgndmsres Henlceggelse til Nidaros.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
