- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
145

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145
1255. Forhandlinger om Tronftlgen.
modsatte maa flutte. Men derfor var det ikte sagt, at jo et eller andet
Parti efter Kongens Dsd kunde finde paa at gribe til Vaaben for ham,
eller at ikte hans egen Wrgjerrighed kunde vaagne og bringe ham til at
trcede frem med Fordringer paa Tronen eller en Teel af Riget, i hvil
ket Tilfcelde han da maatte kunne gjsre Regning paa at faa en Deel
Tilhcengere paa sin Side —og da var Borgerkrigen der paany. Mulig
heden af en saadan Ulykke for Landet bortfaldt nu ganste ved hans Dod.
Han synes ej at have vceret gift, eller i alle Fald at have efterladt
Bsrn, da ingen saadanne omtales. Kongens egtefsdde Ssnner, Kong
Haakons og Junker Magnus’s, Arveret til Tronen var saaledes sikret
mod enhver Fare, og Principet om Egtefpdselens Forret kunde ligeledes
siges at vcere befcrstet, da det ej havde msdt nogen Protest fra Sigurds
Side, ligesom det ifslge de herstende Synsmaader ej var at antage, at
nogen Konge herefter, om han efterlod uegte Bsrn ved Siden af egte,
vilde undlade at stille disse saa langt over hine, at der ej kunde blive
Tale om noget Medbejlerstab mellem dem. Men endnu var der ikke
truffet nogen Foranstaltning om Kongedømmets og Kongerigets Udelelig
hed. Gfter de hidtil gjeldende Vedtegter var den yngre Broder lige saa
vel berettiget til Kongedsmmet som den oeldre, hvilket altsaa gjorde en
Deling nsdvendig. Vistnok havde man ikte i lange Tider hast noget
saadant Tilfcelde, at en Konge ved sin Dsd efterlod flere Ssnner, men
den sidste Gang, da det indtraf, nemlig da Harald Gille efterlod Ssn
nerne Sigurd, Inge og Magnus, var der ej Spsrgsmaal om andet end
at dele Kongedsmmet, og da Gystein siden kom til, fik ogsaa han sin
Part ’). Paa samme Maade var Kongedsmmet blevet deelt mellem
Magnus Barfods Ssnner, Gystein, Sigurd og Olaf, saavel som tidli
gere mellem Harald Sigurdsssns Ssnner Magnus og Olaf, samt siden
endog mellem yver af disses Ssnner, Magnus og Haakon. Naar altsaa
tidligere Gxempler eller Vedtcegter skulde fslges, i det Tilfcelde at Kong
Haakon ved sin Dsd efterlod begge sine Ssnner i Live, maatte Junker
Magnus vcere berettiget til Kongenavn og Teel i Kongedsmmet ved
Siden af sin celdre Broder. Men dette kunde da igjen give Anledning
’) Ggentlig kunde man her ogsaa regne Delingen mellem Magnus Sigurdsftn
og Harald Gille, sijsnt den var noget uregelmessig, thi enten sinlde Haralds
Afkald paa Tronftlgen gjelde, og han i saa Fald intet have faaet af Niget,
eller det gjaldt ilke, og da sinlde Magnus, som Brodersen, ikle Broder, intet
have faaet. Men Haralds Afkald og Erkjendelse af Magnus’s Eneret til
Tronen maatte nesten med Nodvendighed medfore at denne, da Aftaldet hlr
vedes, dog Me gansie udestamgtes, og saaledes var da Magnus at betragte
som reprcrsenterende sin Faders Linje.
Munch. De» nvrsse Folks Histolie. IV. 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free