Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
1255. Gesandtssab til Spanien.
Imidlertid er det ogsaa heel muligt, at der har voeret sendt lignende
Gesandtstaber til andre sydeuropanste Hoffer. Gesandterne, hvis For
mand var en Prest ved Navn Glis, skulde nemlig overbringe Kong
Alfonso en Deel lagthsge eller Falke, saavel som andre norske Sager,
der i Spanien vare Sjeldenheder; og da nu et Gesandtstab med samme
Slags Gåver i Aaret 1262 afgik lige til Sultanen i Tunis, som i det
fslgende stal sees, ligger den.Slutning noer, at ogsaa andre Hoffer be
tamktes med slige Forcrringer, om det end ikte udtrykkeligt omtales i
Sagaen. Falkejagten var paa den Tid i hsjesteMode, og den Moengde
fortrinlige Falke eller lagthsge, som Norge frembragte, gav de norste
Konger rig Lejlighed til at gjsre sig andre Fyrster forbundne ved at
sende dem disse i deres egne Lande sjeldnere Fugle. T>e havde allerede,
som det synes, i Lsbet as det foregaaende Aarhundrede, stjsnt det siges
itte nåar, faaet den Bestemmelse vedtaget, at de skulde have Forkjsbsret
til alle lagthsge eller Falke, der fangedes! en Rettighed, som tillige ud
straktes til Grkebistoftpen, ligesom Kongerne endog, i det mindste senere,
fik Ret til selv at lade fange Falke hvor som helst, endog i private
Skove ’). De saaledes opkjsbte eller fangede Falke forvaredes, i det
mindste i de senere Tider, og rimeligviis allerede fra den fsrste Tid, da
man begyndte med dette Vcesen, ved Kongernes Fehirdsie eller Skat
kammer under Fehirdens Opsyn, og man havde vel saaledes for det
meste altid et Forraad ved Haanden at tåge af, nåar man vilde vinde
en eller anden Fyrste ved en kjærkommen Forcering, eller fandt det nsd
vendigt at sende en Gjengave for hvad man selv havde modtaget Te
norste Falke vare ogsaa i hele den senere Deel af Middelalderen over
’) I de crldre Love fer 1274 staar der intet andet om Net til Falke og Hege,
end at de tilkomme Landsdrottnen; om Kongens Forkjebsret staar der intet.
Derimod heder det i Magnus Haakonssens Landslov af 1274: (Vil, 52):
„Alle Gaashege og Våler (Falke), der verpe i Bjergene, ejer Landsdrottnen;
men vil han scelge dem, da stal han ferst tilbyde Kongen dem; denne kan og
lade fange Falke i hver Mands Skov, han vil, i hele Norge". Denne Bestem
melse kan aabenbart ikke vcere ganske ny i denne Lov, thi saaledes bleve sjel
den nye Bestemmelser indferte. Men nu heder det allerede, som ovenfor viift
(lii. S. 274), i Pave Coelestins Bestjermelsesbulle for Norges Erkestol af
1194, at det stal fremdeles vcere Grkebistoppen tilladt, til Kirkens Nytte at
kjebe Falke, ligesom hans Forgcengere. Da nu Erkebiskop Erik, til hvis For
deel Bullen var given, kun havde to Forgcengere, lon og Eystein, er det
klart, at Retten, eller Udstrcekningen af Regalet til Erkebistoppen, maa vcere
given ved Erkestolens Oprettelse 1152; men altsaa var det allerede da et Regale,
skjent det ej er optaget i Lovene, der i dette, som i andre Stytter, vise sig at
vcere aldeles uforandrede saaledes som de rimeligviis vare paa St. Olafs Tid.
’) Se Saml. til N. Folks Hist. V. S. 100, 103, 157, 158 og Brev hos Nymer
af 6te Mai 1240.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
