Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Haakon Haakonsftn.
var dette Mede, hvortil Broder Absalon stulde indbyde Haakon, da han
af Christopher sendtes til ham. Men vi have seet, hvor lidet tilfreds
Haakon og Nordmwndene vare med Byrge Jarls tidligere Meglingsfor
ftg, og man kan derfor ej fortamke Haakon og hans Mcend i, at de
dennegang ej vilde have noget at bestille med ham, men at Haakon fore
trak at underhandle paa egen Haand, itte som for, ved Nigsgr<rndsen, men
midt i selve de danske Farvande, med en vceldig Flaade foerdig til at
lystre hans Vink! da vilde hans Ord have langt anden Vegt, end ved
de forrige Underhandlingar. Og saaledes gav han da Broder Absalon
den obennoevnte Bested. Kong Christopher og Byrge Jarl holdt lige
fuldt deres Sammenkomst i Eretorp, men Forhandlingerne synes nu kun at
have drejet sig om Tvisten mellem Kongen og Grkebistoppen. Denne
havde, saa übelejligt det end faldt sig for ham, indfundet sig tilligemed
mange andre Gejstlige og Lcegmcend, og der holdtes vidtloftige For
handlinger; men da Byrge Jarl itte kunde andet end give Grkebistop
pen Medhold i fiere vigtige Punkter, og Kongen itte vilde vige et Haars
bred, kom der intetForlig i Stand ’), og man skiltes fra hinanden med
uforrettet Sag. Forvirringen i Riget blev saa meget stsrre, som de
fornemste gejstlige og verdslige Herrer ogsaa toge Parti, nogle med Kon
gen, andre med Grkebistoppen. Paa dennes Side stode Biskop Peder i
Roeskilde, dennes Broder Biskop Johannes (Jens) i Odense, Fyrst
laronmr af Rugen, m. fl.; med Kongen holdt Bistopperne af Viborg,
Borglum, og Slesvig, foruden mange andre’). Og under al denne
Forandring viiste Kong Haakon sig med sin Flaade i de danske Farvande.
Sturla Thordsson beskriver Kongens Sejlads og hans Flaades
Storhed og Prwgtighed i Udtryk, der viser, at den maa have afgivet et
ualmindeligt glimrende og imponerende Skue. Forst og fremst udmer
kede des nye Skib, Mariesuden, sig. Det havde 30 Rum, forgYldt Dra
gehoved og Hale, og Sejl indvwvede med smukke Figurer: dertil var
det meget hurtigsejlende, saa at alle vare enige om at det var det smuk
keste og bedste Skib, der nogensinde havde vceret bygget i Norge. Og
saa mange af de andre Skibe vare herligt smykkede, saa at det lignede
Ildsluer, nåar Solstraalerne tilbagekastedes af de forgyldte Hoveder,
Vejrstoje og Skjolde langs Siderne Under Sejladsen fra Tunsberg
stodte ogsaa en heel Mcengde Skibe til fra Egnene osten Fjorden, saa at
den samlede Flaade omsider udgjorde 375 Skibe hvis Bemanding
") Lcmgebek, I. c. S. 588.
2) Suhm, Hist. af Danmark X, S. 327.
2) Haakon Haakonsstns Saga Cap. 291.
") Sammestebs, Cap. 293.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
