- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
166

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 Haakon Haatonsson.
atter fastgjore saa godt det efter Omstcvndighederne kunde stee. 2)a man
var ankommen til Gkeroerne, og Kongen Horte om Paasejlingen, bekla
gede han den meget. Nogle af de Mstedevcerende sagde da, at Skaden
dog nok ikke var saa farlig, og da dette blev forebragt Grkebistoppen,
blev han saa mgerlig, at han selv lod Stavnen tåge fra igjen og kaste
i Våndet, saa at den laa og drev omkring der paa Stranden. Tette
viser noksom, hvor lidet venlig Forstaaelse der var mellem Kongen og
Grkebistoppen, stjont de ellers overholdt den ydre Anstcrndighed; derimod
var der stor Kjoerlighed mellem Grkebistoppen og Kongens Son, Junker
Magnus; han var hartad den eneste, med hvem Grkebistoppen plejede
nogen Omgang, ellers viiste han sig tilbageholden mod de fleste andre >).
Dog fik Kongen snart Lejlighed til at overbevise sig om, at Grke
bistoppen ikke meente det saa ilde, som han maastee forestillede sig. Han
stod nu i Begreb med at foretage et Krigstog til fremmed Land, paa
hvilket mangt og meget kunde hcrnde; Nodvendigheden as at tåge en
Bestemmelse med Hensyn til Tronfolgen var indlysende. Vel var der
nu, efter Haakon den unges Dod, mindre Usikkerhed end forhen, thi
Junker Magnus var egentlig selvstreven til Tronen fremfor Haakon den
unges efterladte Son, Junker Sverre, efter den gamle Vedlagt, at Bro
der, saa lange en saadan fandtes, gik forud for Son, iscer nåar denne
var sod forend Faderen endnu var kommen i Besiddelse af Tronen.
Men sikrest var det dog, i Folge de paa den Tid herstende Anstuelser,
nåar Tronfolgeren allerede havde faaet Kongenavn og var bleven hyldet
l den regjerende Konges levende Live. I Vetragtning heraf kaldte Kon
gen de fornemste Mcend, der swdvanlig dannede hans Raad, til sig, og
foreholdt dem, om de ikke fandt det tilraadeligt, at han nu lod Magnus
hylde som Konge og Tronfolger i Stedet for sin celdre Broder, der saa
sorgeligt var bleven Landet berovet i sin bedste Ungdomsalder. Grkebi
stoppen, der naturligviis var tilstede, greb dette Forslag med storste Iver,
og talte med soerdeles Varme for det. Herover kunde Kongen ikke tilbage
holde sin Forundring. „Hr. Grkebistop", sagde han, „da vi ved en
tidligere Lejlighed handlede om Landestifte mellem mine Ssnner, raadede
I saa ivrigt til at Kong Haakon alene skulde boere Kongenavn efter min
Dod, men Junker Magnus noje sig med Hertugstitel. Saavel I, som
flere fandt det da underligt, at jeg ikke vilde gjore nogen formelig Be
stemmelse i den Retning, men ommede mig ved at stifte ulige mellem
l) Haakon Haakonsftns Saga (Kap. 291, Den her ncrvnte Baard Groeftn, der
tilligemed Thore Greipsftn siges at vcrre fra Hardanger (hei,-
havde, som ovenfor viist, vceret med paa det sidste Tog til Throndhjem mod
Hertug Skule, og dette er den ftrste Gang, han ncevnes efter den Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free