Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Haakon Haakonsftn.
stor, og Kong Christopher kunde itte lcrnger forsvare at trodse sit Folks
ivrige Onste om at gjenoprette Freden. Ta tog han, efter sine Venners
Raad, den uventede, men kloge Bestutning, heller at vcere den forste til
at vise Wdelmod, end at vansteliggjore Forliget ved smaalige Bereg
ninger. Han erklarede, at han baade for sig selv og sine ganske eftergav
Nordmcendene, hvad de havde forbrudt mod de Danste. Og da Kong
Haakon Horte dette, kunde han ikke paa sin Side voere bekjendt at staa
tilbage for Christopher i Mdelmodighed: han gjorde ligeledes Aftald paa
Erstatning fra de Danske for Nordmcendenes Vedkommende; og Freden,
med hvis Afslutning det havde holdt saa haardt, kom saaledes, hartad
paa en utrolig Maade, men til storste Glcede for alle, undtagen Grkebi
stop Jakob og Fyrst laromar, i Stand i en Haandevending. Ja hvad
mere er, det haardnakkede Fiendffab, der havde sundet Sted mellem begge
Konger, forandredes til det nojeste Venstab og Defensiv-Forbund. De
kom personligt sammen, idet Kong Haakon forst var til Gjestebud hos
Kong Christopher i hans Telt, og Kong Haakon siden, den folgende
Dag, bevertede den danske Konge ombord paa sit Skib. Christopher,
der endnu var en temmelig ung Mand, sagde da, at han skulde vcrre
Kong Haakon i Sons, Kong Haakon ham i Faders Sted, og det blev
afgjort, at de gjensidigt skulde understolle hinanden, nåar som helst det
behovedes. Man kan ikke undre sig over, at Erkebiskop Jakob og hans
Venner, der maastee nu netop havde ventet at kunne saa Kongen ydmy
get, ej syntes om en saadan Tractat, der saa godt som ganske var stilel
mod dem. Der siges ellers, at Kong Haakon stal have gjort et for
gjeves Forssg paa at faa Kong Christopher og Erkebiskop Jakob for
ligte. Det er i sig selv heel rimeligt, at han kan have provet derpaa;
det salder ncrsten as sig selv, at denne Sag maatte komme paa
Bane; men noget udtrykkeligt berettes ej derom. Ligeledes fortcrlles der,
at Kong Haakon allerede nu stal have anholdt hos Christopher og faaet
hans Tilsagn om hans afdode Broder Kong Eriks Datter Ingeborgs
Haand for sin Son Kong Magnus, men heller ikke for dette Udsagn,
hvor sandsynligt det end er, kan der opvises nogen udtryttelig Hjemmel’).
l) Alt dette siges afHuitfeld (!. S. 248) der desuden ved at fortcrlle, at Kong
Haakon ftgte at forlige Kong Christopher med Byrge Jarl, samt at Kong
Haakon gav den danste Ridder Stig Andersson sin Datter Ingeborg til egte.
Begge Dele ere nrigtige, thi Christopher og Byrge Jarl vare de ypperste
Venner og behovede derfor itte at forliges, og Kong Haakon havde ingen
Datter ved Navn Ingeborg. Huitfeld citerer vlstnok „den norske Krpnike" som
Hjemmel, og siger at Stig Anderssen der kaldes „Sti Hvitlader", men her
maa han, hvor übegribeligt det end synes, have tåget Fejl af et Sted, hvor
den virkelige Stig Hvitaleder, der var gift med Knut Lavards Datter, om
tales; vverhoved hersier der i Fremstillingen as alle disse Begivenheder hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
