Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Haakon Haakonssen.
han Morde mange vigtige Anliggender. Det var denne samme Våar,
at him store Ildebrand indtraf i Tunsberg, hvorom vi ovenfor have
talt, og som lagde stsrste Delen as Byen i Aste ’). Hvad der iscer
optog Kongen i Bergen, var, som det lader, de islandske Anliggender,
hvorom mere i det folgende. Kong Haakon tilbragte ogsaa Vinteren
(1258—1259) i Bergen, og den fslgende Våar blev der endelig Alvor
as Udrustningen til Danmark, eftersom Kong Christopher da paany sendte
Bud til Kong Haakon og Byrge Jarl, at de ester deres gode Loste
maatte komme ham til Hjelp. Kong Christopher havde nemlig, den ste
Februar, ladet Erkebistoppen gribe paa hans Gaard Gisleborg i
Skaane, og ssre over til Fyen, hvor han blev kastet i haardt Foengsel
paa Borgen Hagenstov. Hans Frcrnder, Bistopperne as Roeskilde og
Odense, lode strår, i Medhold afVejle-Statutet, Interdict udgaa i deres
Biftopsdsmmer, og de begave sig begge bort, Biskop Peder as Roes
kilde til Fyrst laromar paa Rugen, og Bistoppen as Odense til sit
Slot paa Als, hvor han var de holstenste Grever saa meget noermere;
begge oplagde Naad med Rigets Fiender, og is<er ophidsede Bistop Pe
der den rugiste Fyrste til atter at gribe til Vaaben for Crkebistoppen, og
komme den betramgte Kirke til Hjelp. laromar var mere end villig
dertil, og det er ikke usandsynligt, hvad en senere Forfatter -) angiver,
at han tillige troede nu at have sundet en bekvem Lejlighed til at los
rive sig fra det danste Herredømme. Han ankom til Kjobenhavn med
en meget stor Hoer strår ester Paaske indtog Byen og Slottet, og
herjede SMnd paa det frygteligste, medens Kong Christopher maatte
ile til Jylland for at msde et Angreb as de holstenste Grever. Under
disse Omstamdigheder var det rimeligt, at han sendte Bud til Kong
Haakon og Byrge Jarl om snarlig Hjelp. Kong Haakon var og
saa strår rede til at indfrie sit Lsfte, lod sine Skive scette paa Seen,
stevnede Lenderm(endene og Sysselmcrndene til sig, og udbod Leding,
dog neppe, som man maa formode, af hele Landet, da de nordligere Egne
vistnok vare for langt bortliggende til at deres Skive og Krigsfolk kunde
indfinde sig tidsnok. Gndda, ville vi see, kom han senere til Danmark
end paaregnet. Da Skibene fra den vestlige Kant as Landet vare sam
lede, begav Haakon sig afsted med dem, for at drage til Tunsberg, hvor
alt Krigsfolket fra Viken, der vistnok vilde udgjsre den stsrste Deel as
hans Hcrr, skulde indfinde sig. Men undervejs, udenfor Icederen, msdte
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 296.
") Cranz, VII. 28.
’) Fredag efter Paaske, attsaa 18de April, ifslge de esromsie Annaler, Langebeks
Bcr. r, v. S. 246.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
