- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
200

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200 Haakon Haakonsftn.
ligt, „at stjont alt hvad Drabsmanden ejede i Land og Losore forhen faldt
under Kongen, undtagen Odelsjord, skulde Kongen efterdags ikke tåge mere
Thegngilde end 8 Grtuger og 13 Mkr. Solv i lost eller fast; og hvis fast
Gjendom udrededes i dette Thegngilde, skulde Arvingerne, hvis det var deres
Odel, have Losningsret dertil ilO Aar ’). Fremdeles gav Kongen strenge
Bestemmelser med Hensyn til Sysselmwndenes Embedsforsel. Man ster
af disse Bestemmelser saavel som deres Motiver, at Sysselmcrndene al
lerede havde gjort sig skyldige i stor Gmbedsforsommelse saavel som i til
svarende Anmasselse og Understcrb. „Ofte", heder det, „har det hcrndt
sig, at utlcrge Folk have pludselig viist sig (nedfaldet) i Bygderne og at
Bonderne have maattet bode til Sysselmcrndene for at have huset og
hoelet dem, saa at dette har vcrret Sysselmcrndene til Vinding men Bon.
derne til Pengetab, medens derimod de, hvis Gjerninger stulde have
paadraget dem fortjent Straf, ere stupne bort. Derfor ville vi herefter
at de kongelige Ombudsmcend itte mindre end de andre, der i Loven ncrv
nes, stulle vcere pligtige til, med Bondernes Bistand at afstraffe dem,
der begaa stige Udaadsverk, som nu ere opregnede; og hvis nogen lcen
ger farer med saadant "’"drageri for Vindings Skyld, det vcere sig Sys
selmand eller Aarmand, at han ikke afstraffer Udaadsmcendene, nåar han
kan komme til, stal Sysftlmanden derved vcere selvsagt fra den Hcrders
post, han beklcrdte paa vore Vegne, og derforuden bode 12 Mkr. Solv
vcrrdi; ligesaa Aarmanden, hvis han ej besorger Afstraffelsen. Boden
tilfalder halvt Kongen, halvt Bonderne" Man maa faaledes slutte at
Sysselmcrndene benyttede sig deraf, at Lovbogen kun ncrvnte „Aarmcrnd"
som executive Ombudsmcend, til at unddrage sig alle de mere byroefulde
og mindre behagelige eller indbringende Functioner, der paalaa disse,
medens der dog rimeligviis factist ikke lcenger existerede Aarmcrnd, eller
i det hojeste kun yderst faa: hvoraf Folgen var, at der flet ikke fandtes
nogen, som vilde besorge Forbryderes Afstraffelse, og at Bygderne der
ved foruroligedes af Utlcege. Men ved den her givne Bestemmelse ud
talte Kongen tydeligt, at Sysselmcrndene med Hensyn til alle executive
Functioner paa Kronens Vegne ganske traadte i Aarmcendenes Sted.
Derhos forbod han enhver kongelig Ombudsmand at paalcrgge almin
dclige Afgifter eller fordre tvungne Gjestebud; hvis nogen af Hof
lighed bod Ombudsmanden til sig, eller viste ham Tjenester, var det
hans egen Sag; men nogen Ret hertil besad Ombudsmanden ej
’) Nyere Landsl. X. Rb. 5.
’) Frostathingslov, Indl. Cap. 12.
’) Nyere Landsl. X. Rb. 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free