Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
1261. Jomfru Ingeborg ftres fra Danmark.
Omstamdigheder at vove et raskt Skridt. De begave sig personligt op til
Klostret, fik Kongedatteren i Tale, og bade hende om at beslutte sig til
Afrejsen paa egen Haand, overladende Nesten til Guds Styrelse og de
res saavel som Kong Haakons Omsorg. Hun havde i FSrstningen mange
Vetcenkeligheder, og indvendte isa’r, at hun ikke var belavet paa en saa hur
tig Afrejse. Men Bistoppen svarede, at det havde ingen Fare.’ de vare selv
forsynede med alt, hvad der udfordredes. Sandsynligviis havde Gesandten
nu ogsaa tåget flere Damer med, for at de kunde vcrre hende til Opvart
ning. Omsider lod hun sig overtale. Kong Haakon scrstede hende hojti
deligt, og der bestemtes en Dag til hendes Afhentning, hvis der imid
lertid ikke indlob nogen Bestemmelse fra Dronningen. Man ster ogsaa
af det fslgende, at hun lovede, ikke at fortolle nogen af sine Omgivel
ser, undtagen maassee nogle faa paalidelige og fortrolige Venner, hvad
der nu var i Gjcere. Det er vel uvist, om Biskop Haakon og de evrige
Gesandter endnu havde hort noget om Slaget paa Lohede, men der var
en anden Grund, hvorfor de hastede med at faa Kongedatteren afsted.’
Byrge Jarl var med en betydelig Flaade ankommen tilOresund, og laa
udenfor Kjobenhavn ’), hvad enten det nu var for at hjelpe Dronningen,
eller snarere for at iagttage Begivenhederne og befordre sine egne Planer;
han havde HM at de norske Udsendinger vare komne til Jylland, og anmo
det dem om at oppebie ham. Da de vidste at han havde anholdt om
Ingeborgs Haand for Kong Valdemar, troede de ham kun daarligt, og
vilde for enhver Priis stynde sig bort, inden han kunde afstjcrre dem
Tilbagerejsen. Da den bestemte Dag kom, lod Biskop Haakon sine Folk
bevtrbne sig, såtte nogle til at passe paa Skivene, og gik selv med de
svrige Gesandter og det mest udftgte Mandstab i sluttet Trop og med
fuldkommen krigersk Holdning, som til en Kamp, op til Klostret, thi
Vejen var ikke ret kort og Egnen folkerig; de frygtede at Indbyggerne,
nåar de erfarede deres Erende, stulde ville angribe deres forholdsviis lidet
talrige Skare. Men alt gik godt. Da de kom til Klostret, var Jom
fruen strår fcrrdig, og begav sig paa Vejen med sine Riddere og Svende,
samt 8 Damer, medens Prioren var alt for bange for den vcrbnrde Hov
til at vove alvorlige Indvendinger. Det hele gik saa stilt og hurtigt
for sig, at de Danske itte vidste noget deraf, fvrend hun allerede var
kommen paa Vejen. Gndog Nidderne, der ledsagede hende, fik ikke flere
Klceder med sig, end de gik og stod i. Det var saa godt som en Vort
’) Haakon Haafonsftns Saga Cap. 306. Om Byrge Jarls Sotog til øre
sund og København 1261 tales der ogsaa i de esromfie Annaler, Ber.
l)l,n. l. 246. „I dette Anr kom Byrge Jarl til Kjßenhavn med en stor
Hcer".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
