- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
209

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209
1261. Jomfru Ingeborg kommer til Norge.
Skibet, som forte dem, i Laxevaag, da Storm hindrede dem fm at lsbe
lige md til Byen. Begge Kongerne saavel som Grkebistoppen og de
ypperste as de allerede talrigt forsamlede Bryllupsgjester vilde strax ro
ud og byde dem velkommen, men Vejret var for haardt, og de maatte
lcegge ind igjen; fsrst lcenger ud paa Dagen lykkedes det dem at komme
ud, og da var der et scerdeles glcedeligt Mode. Saavel den gamle som
den unge Konge modtoge Bruden med den storste Kjcerlighed, og Kong
Haakon ytrede siden, at vel havde han forhen haft de bedste Tanker om
hende og foresat sig at modtagc hende med aabne Arme, men at han
nu, efter at have seet hende, var dobbelt glad i hende, og vilde vise
hende endnu stsrre Hceder end han fra fsrst af havde tcenkt. Gfter alt
hvad man kan stjoMe af hvad der hist og her ytres, maa bun og
have vceret scerdeles elstvcerdig, ligesom det overhoved lader til, at alle
disse fire Dstre af Kong Erik Valdemarsson vare smukke af Udvortes
Der maa have staaet stort Ry af hendes Skjonhed og Gnde, siden Kong
Magnus ojensynligt var saa utaalmodig efter at faa hende at see, og
stundede saa scerdeles efter Brylluppet; og den Kjcerlighed, som man
tydeligt kan see at Kong Magnus bar til hende lige fra det fsrste Mode,
viser at de store Forventninger ikke stuffedes ved det ncermere personlige
Bekjendtstab. Men ogsaa om Kong Magnus’s Glstvcrrdighed maa der
have vceret megen Tale, og man maa have priist den Kongedatter lykkelig,
der fik ham til Ggte, thi ellers vilde vel neppe Jomfru Ingeborg have
vist sig saa redeboen til at folge med de norske Gesandter, og scette sig ud
over saa mange Hensyn. Det er klart, at Giftermaalet laa hende lige
saa meget paa Hjertet, som Magnus, og det lader ikke til at hun mere
end Magnus i det senere Samliv havde nogen Anledning til at angre
det. Hvo skulde vel have troet at en under saa heldvarsiende Forhold
og med saa stor gjensidig Kjcerlighed stiftet Forbindelse skulde affode lang
varige og blodige Krige, der udtsmte begge Rigers Krcefter, og ved sine
Vftervirkninger bragte dem paa Undergangens Nand?
Det blev bestemt, at Jomfru Ingeborg ikke skulde holde sit Indtog
i Kongsgaarden forend ved Brylluppet; hun og Biskop Haakon fik derfor
Vy omtrent 14de August; deres Ophold der varede altfaa 12 Dage; denne
Tid kunde Kongedatteren vel behove til at udhvilc fig efter Rejsen og forberede
sig bedre til det forestaaende Mode med Kongerne, tigesom Bisiop Haakon
ogsaa maatte lade det Brev, hvori han bebudede sin Ankomst, faa noget For
spring. ,
lngeborgs ulykkelige Syster lutha besirives iscer som „en Engel fra Himlen",
fe den svenske Rlimkrpnike, hvor det ogsaa tldligere heder om Kong Griks fire
Dptre (i Kroniken forbojes deres Antal urigtigt til fem) at de alle vare „vcene".
Munch. Det nyrsse Folks Historie, ’V. 14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free