Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Haakon HaakonSftn.
var nogen Hjelp hos Byrge Jarl at faa, henvendte Hertug Albrecht sig
til de brandenburgste Markgrever, og ved deres Mellemkomst udrettede
han saa meget, at Dronning Margrete kom paa fri Fod, og vendte tilbage
til Danmark. Strax efter fulgte Hertug Albrecht, hvilken hun fremdeles
overlod Rigsstyrelsen, og som hun endog, ester en Kronikes Udsagn,
gjerne stal have viltet faa til Mand l). Kongen forblev endnu i nogen
Tid fangen, dog ej lcenger, som fsr, hos Hertugen af Sonderjylland,
men derimod hos de nys nawnte brandenburgste Markgrever, der modtoge
ham som et Slags Pant for en stor Pengesum, de havde til Gode hos
Hertug Erik.
Saaledes vare Forholdene i Danmark, da der om Vintren, efter
at Brylluppet havde staaet mellem Kong Valdemar i Sverige og Jomfru
Sophie, aftaltes en Sammenkomst mellem Kong Haakon og Byrge Jarl,
for at raadslaa om hvad Skridt der var at gjsre for at faa de Ejen
domme udleverede, der tilhsrte begge de unge Dronninger, Systrene In
geborg og Sophie. Efter al Rimelighed var det Byrge Jarl, der fra
fsrst af havde bragt denne Sag paa Bane, thi den Stilling, han nu
havde indtaget lige over for den danske Regjering, var mindre ven
skabelig end forhen, og det synes itte rimeligt, at Kong Haakon skulde
have gjort det fsrste Skridt til at sikre sig Byrge Jarls Medvirkning
iet Anliggende som dette. Modet skulde, som sttdvanligt, holdes ved
Glven. Tidligt om Vaaren begav derfor Kong Haakon fig tilligemed
Kong Magnus, der havde tilbragt lulen hos ham, fra Bergen til Viken,
medens begge Dronningerne bleve tilbage, da den unge Dronning befandt
sig i velsignede Omstoendigheder. Men da Kongerne kom til Tunsberg,
forefandt de her Sendebud fra Byrge Jarl, der meldte, at han formedelst
uforudseede, men uopsoettelige Forretninger, der krcevede hans Ncervcerelse
andensteds, ikke kunde indfinde sig til Modet, hvorimod han foreslog, at
han og Kong Haakon hvrr for sig sendte Mcend til Danmark, for at
komme paa det Rene med, hvilke Gjendomme alle de fire Systre, saavel
de gifte, Ingeborg og Sophie, som de ugifte, Agnes og lutha, egentlig
besad, og for at hore hvad Udvej Dronning Margrete vilde gjore til at
lade hine faa hvad der tilkom dem, saa at et ordentligt Skifte kunde komme
i Stand mellem de gifte og ugifte. Hvad der bestjeftigede Byrge Jarl
saa scerdeles, siges ikke; usandsynligt er det ej, at han udeblev itte saa
hvor uefterrettelig dm er for denne tidligere Periode, thi ikke not med at den
lader Byrge Jarl raadslaa med sin Hustru Ingeborg (der dog var ded for flere
Aar fiden, om Frieriet, lader den endog Sophies Fader Kong Grik (Erik
Valdemarsson, drcebt allerede 1250!) selv bortgive sin Datter.
’) Suhm, X. S. 455.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
