- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
223

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223
1242. Partiernes Stilling Paa Island.
Sighvats forrige Hovedgaard, Grund, af hans Enke Halldora og hendes
yngste Son Tume imod Gaarden Tveraa i Skagafjorden, hvor de nu
maatte tåge deres Bolig; han frygtede nemlig for at lade dem vedblive
at bo i Gyjafjorden, blandt deres gamle Venner, men troede at vcrre
sikret mod enhver Fare, nåar han havde dem i Skagafjorpen, under sin
egen Opsigt, og omringede as Fiender, hvis Ojne vogtede paa dem.
Med tilsyneladende Wdelmodighed overlod han igjen Grund til Sigrid,
Sighvats Datter, og hendes Mand Styrme, sigende at det sommede sig
bedst at de indtoge hendes Faders Plads, men Sagen var egentlig den,
at han nodig vilde have dem boende paa Vjarnastadalid, hvor de for
havde holdt til, da de her bekvemt kunde udspejde hans Skridt og give
hans Fiender hemmelig Underretning derom; paa Grund derimod var
dette vansteligere. Flytningen var dem intet mindre end behagelig, da de
nu engang vare fast bosatte paa deres forrige Gaard, men her nyttedr
ingen Modsigelse, og de maatte rippe op Lignende Uretfcerdigheder og
Undertrykkelser have vel og vcrret begaaede mod mange Andre, om hvilke
Sagaen ej taler. Alle de Undertryktes og fornemmelig det forrige
Sturlungepartis Haab hvilede nu paa Thord SighvatssM Kakale, den
celdste og dygtigste af Sighvat Sturlassons tvende endnu levende Son
ner. Men han opholdt sig endnu nodtvungen i Norge, da Kong Haakon
hidtil ikke havde tilladt ham at rejse. Den Politik, som vi allerede tidligere
have seet Kong Haakon lrjlighedsviis folge, saa vidt muligt stedse at holde
een eller flere af de mcegtigste islandske Hovdinger tilbage hos sig i
Norge, deels som et Slags Gissel for hans eget Parti, deels og som
et Slags Skrcrmsel for Modpartiet, idet han da til enhver Tid kunde
true med at flippe ham los imod det denne Politik synes Haakon
allerede nu at have bragt i System. Klog var den vistnok, men ganske
cerlig eller hcederlig kan man ikke kalde den, og den kan alene finde sin
Undfiyldning, om ikke sit Forsvar, deri at den virkelig bidrog til at
hindre de Blodsudgydelscr, der altid vare en nodvendig Folge af at
tvende omtrent lige mwgtige Partihovdinger fejdede mod hinanden;
ligesom man heller ikke maa glemme, at den Betragtningsmaade af
Landets Underkastelse under en sterk Kongenmgt, der kunde standse
Anarchiet og holde de overm<rgtige Partihovdinger i Tomme, at den
ikke var et Onde, men tvert imod Landets eneste Redning, allerede
synes at have vundet megen Indgang hos de mere Velsindede og Fred
elstende i Landet. Kong Haakons vel bekjendte Retfindighed og elskverdige
Personlighed kunde ogsaa umuligt andet end stemme alle brave Islcrn
Sturlunga Saga VII. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free