Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
1242. Islanbfie Begtvenheber; anseede Mirnd.
sceregent som dette. Sturta Sighvatsssn efterlod en Son, ved Navn
lon, samt et Par Dstre, men alle disse Systende saavel som Moderen
Solveig Scemundsdatter opholdt sig allerede paa andet eller tredie Aar
udenlands »). Urskja Snorresssn levede vel, som det allerede er ncevnt,
til 1245, men ikte paa Island; her havde han udspilt sin Rolle, da
han ved Gissurs Forrcederi 1242 blev tågen til Fange og fort til Norge,
som han ei fik Lov til at forlade. Den eneste mere anseede Islcending,
der nu kunde siges at representere Snorre Sturlasssns Linje, var Ginar,
Sem as Thorvald i Vatnsfjord og den letscerdige Thordis, Snor
res Vatter. Men han var fsd i 1227, Aaret fsr hans Fader
blev indebramdt 2), og saaledes paa denne Tid endnu kun 15 Aar
gammel.
Det var i den vestre Deel as Vestfjordene, mellem Borgarfjorden
og Hvammsfjorden, at Thord Sturlasssns Linje havde sit fornemste Til
hold. Stad, hvor Bvdvar Thordssvn boede, laa paa Sncefellsnes.
Ginar Thorvaldsssns Wttegaard var, som vi vide, Vatnsfjord i Isa
fjorden i den nordvestlige Deel as Landet, og han optraadte derfor siden
som et Slags Hovding for Isfjordingerne. Nen anden mcegtige Mtt
paa den Kant, Eyre-Mtten i Arnarfjorden, eller Ravn Sveinbjsrnsssns
Mtt, reprcesenteredes af hans Datter Steinuns og hendes i Aaret 1234
af Urskja drcrbte Mands, den kjcette Odd Olesssns, Son, Ravn, fsd
1225, og opkaldt efter Morfaderen. Ravn var endnu kun en 16aarig
Mgling, men blev siden efter en af de mcegtigste Mcend paa Oen. Han
boede nu med sin Moder paa Gyre, og havde en ilke ringe Ststte i sin Svo
ger, SvarthsvdeDugfusssn, der tilligemed sineßrsdreßjsrnDrumb, Bjorn
Ksgil og Kolbein Gran havde veret ivrige Tilhcrngere af Sturla Sighvats
ssn, og kcempet tappert paa hans Side ved Orlvgsstad. De skulde, som
ovenfor ncevnt, have forladt Island efter Forliget til Hvitaa-Bru, men
Skibet, hvorpaa de vilde begive sig til Norge, blev af Storm drevet
tilbage til Island, saa at der itte blev noget af deres Udenlandsrejse.
Endnu en tro og formaaende Tilbcenger as Sturlungepartiet paa deKan
ter var den gamle Gisle Markussen i Bs paa Raudasand, gift med en
Datterdatter af Hvamm-Sturla og saaledes nsje besvogret med Sturlun
gerne; han var den gjeveste Bonde vestenfor Arnarfjorden, og havde al
sin Tid troligen fulgt ftrst Sighvat, siden Sturla. Det var Giste, der efter
sin Svoger Gyvind Prests Raad havde dennes unge Ssn Kolbein i
Tankerne, da han efter Kolbein unges Befaling tilligemed de svrige Bsn
’) Jon rejste 1239, Solveig og Dstrene 1240, Sturlunga Saga VI. 25.
2) Sturlunga Saga V. I. jvft. ovenfor 111. S. 858.
Munch. Det nvlffe F«lls Historie. iv. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
