Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
1242. Islandske Begivenheder. Stilstand med Senderlanbet.
de ej kunde enes, skulde Steinvar alene raade. Bsnderne flulde ikke
sve Fiendtligheder mod Thord, fsrend Gissur kom tilbage til Landet:
da flulde Forliget uden videre vcrre havet, men kom Gissur ikke, flulde
det fremdeles staa ved Magt. Herpaa gave Thord og Bsnderne hinan
den Haandsal. Thord forblev paa Breidabolstad, indtil Bifloppen og
Steinvar assagde Voldgifts-Kjendelsen. Dette flede paa Biflops-Tunga,
hvor Thord til den Ende begav sig hen. Ten lsd paa, at alle de stsrre
Bsnder i det hele District, der laa under Gissur Thorvaldsssn, flulde
tilsammen udrede fem Hundreder, og alle de ringere, for saa vidt de be
talte Thingfarekjsb (eller efter nyere Udtryksmaade „stode i Skattemand
tallet)", tilsammen tre Hundreder y. Derved fik Thord dog en Tcere
penge for sig og sin Flok, og, hvad mere er, det anerkjendtes herved,
at Retten var paa hans Side. Altsaa var der nu sluttet en forelMg
Separatfred eller Stilstand mellem Thord og Ssnderlandets Bsnder.
Havde han end ikke faaet Tilhcengere her, saa havde han dog vundet
saa meget, at denne Teel as Landet indtil videre var neutral under
Kampen mellem ham og Kolbein. Det var merkeligt nok, at han med
sin übetydelige Styrke kunde drive det dertil, men hans faste, krigerske
Holdning, ja endog hans Heftighed synes at have indjaget Bsnderne
Respect
Thord forlod nu Ssnderlandet og begav sig tilbage til Vorgarfjor
oen. Men imidlertid havde Kolbein isse varet ledig paa Nordlandet,
men samlet store Skårer baade fra de sstlige og vestlige Hereder i Fjer
dingen, tilsammen 700 Mano. Hjalte Biflopsssn vilde, at man flulde
drage den saakaldte Kjsl til Ssnderlandet, men Kolbein beregnede rigtigt,
at Thord nu allerede maatte vare dragen vestover, og meente derfor at
man gjorde rettest i at lagge Vejen over de vestlige Hejder, nemlig den
saakaldte Tvidsgra (To-Dsgers-Hejden) ’), hvorved de vilde komme lige
’) Efter Veretningen „ser Alen for Vren" vilde dette udgjere 160 Orer (Solv
specier), eller efter de nuvcerende Vcerdiforhold omtrent svare til 4700 Spdlr.
2) Sturlunga Saga, Vil 6—B.
>) Uagtet ~I)«ffi-« nu ofte bruges i Betydningen „Dpgn" (24 Timer), er dog
den rette, gamle Betydning V- Dsgn, eller 12 Timer; Tvidsgra betegner
saaledes en Heid, som man brugte en Dag og en Nat til at overfare. Gn
Levning af den gamle, rigtige Brug af Ordet er det, nåar „levndFgn" af
Almuen kaldes „lamdsger", det vil sige et Degn hvor hvert De gr, Dagen
og Natten, ere lige lange. „levndegn" er egentlig meningslsst. Den her
omhandlede Heid, Tvidpgra, ligger mellem Gnupsdalen, (saaledes kaldes den
Merste Deel af den Dal, gjennem hvilken Midfjord-Aaen strømmer ned til
Midfjorden, en Arm af Rutafjorden paa Nordlandet) og Hvitaa-Dalen, overst
i Borgarfjords- eller Tveraathings-Districtet. En af de pverfte Gaarde i
denne Dal er Gilsbakke.
Munch, Det norste Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
