Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
5242. Islandske Vegivenheder. Thords Flugt for Kolbein.
var i Reykjadal; han lod strår sine Mcend stige til Hest, og såtte ester ham
saa hurtigt han kunde. Han kom til Thingnes faa Sjeblik ester at
Thord havde forladt Gaarden; man fandt endog de Heste ganske vaade,
der vare faldne i Våndet, da Isen brast. Man spurgte Bonden paa
Gaarden, Berk Ormsssn, hvad Vej Thord havde tåget, men han vilde
intet sige, uagtet man truede ham paa Livet, og hans Gaard blev plyn
dret fra sversttil nederst. Det var hans Hensigt at holde Flokken op,
for at Thord skulde faa noget Forspring, og dette lykkedes ham tildeels
ved denne cedelmodige Opofrelse. Fristen var dog ikke lang. Da Kol
bein kom til Stavaholt, fik han fuldstcendig Gfterretning om Thords Be
vcrgelser, og reed ester ham as alle Krcefter. Thord havde efterladt
Svarthsvde og to as hans Brsdre saavel som et Par andre Mcend paa
Stavaholt for at holde Udkig; de ssgte, saa vidt muligt, at komme i
Forvejen for Kolbein, for at advare Thord. Kolbein ssgte at indhente
dem, og saaledes blev der en formelig Kapridning, hvorved dog Thords
Mcend i Lcrngden kom til kort. Hestene styrtede under Bjsrn Dugfusssn
og hans Ledsager Thord Bjarnesssn; de macttte derfor deels lsbe, deels sidde
op bagpaa hos Svarthsvde og Baard, en anden as Udkigsmcrndene; saaledes
agede Kolbein altid ncermere ind paa dem. Gtsteds var der en Bakke,
som et Ojeblik skjulte dem for deres Forfslgere, her kastede Svarthsvde
sig as Hesten og bad sin Broder scette sig op i hans Sted, da det ikke
lcenger nyttede at vcere to om een Hest; selv skulde han nok altid vide
at klare sig. Bjsrn erklcerede, at han aldrig vilde ride sra sin Broder,
men Svarthsvde hsrte ikke paa hvad han sagde, og lsb i Fslge med Thord
Bjarnesssn ned ester Aaen, til nogle Snefanner, hvor de gravede sig ned.
Bjsrn, som nu intet andet Valg havde, end enten at benytte Svarthsvdes
Hest, eller lade sig tåge til Fange, betcenkte sig ikke lcenger, men tog Hesten
og reed tilligemed Baard, det forteste de kunde, ester Hoved-Flokken. Gn
as de bagerste i denne var Ravn Oddsssn, der havde en udhvilet Hest;
ham bad de nu skynde sig as alle Krcefter forud til Thord, og sige ham,
at Kolbein var lige i Hcelene paa dem, saavel som at Svarthsvde og Thord
Bjarnesssn sandsynligviis vare faldne i Fiendens Hcrnder. Ravn fandt
Thord gaaende tilfods, ledende Hesten ester sig; men da han hsrte, i hvilken
Fare de vare stedte, såtte han sig op og reed frem igjennem nogle Skov
veje, indtil de kom til en liden Bakke, der skjulte dem for deres Forfsl
gere. Her bsd han alle sine Mcend stige as og stille sig i Orden, for
at styrte ind paa Kolbeins Flok, nåar den ncermede sig. Han såtte,
som man seer, fremdeles sit Haab til dristige og pludselige Overfald.
Men, heder det i Sagaen, det gik her, som scedvcmligt, at stygtende
Mcend ej let lade sig standse. Thord saa til sin Wrgrelse, at endog
mange, der hidtil havde klaget over at deres Heste vare trcette, nu floge paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
