Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1243. Islandske Beglvenheder. Thord demmes fredles paa Althlnget.
han bragle fta Kolbein. Thord rejste strår derned, vistnok med de bedste
Forhaabninger. Men disse stuffedes snart, tbi Bodvar meldte ham, at
Kolbein ikte havde villet gaa ind paa nogen as hans Betingelser. De,
som Kolbein lod sremsoette, vare as den Bestaffenhed, at Thord umuligt
kunde modtage den. Thord sagde at Bodvar havde ladet sig besnakke,
og vendte tilbage igjen til Myre, Me bedre faren end for. Vaaren nerr
mede sig, og han maatte tcrnke paa nye Udrustninger. Man fortalte
at Kolbein vilde udruste Skibe og drage til Sos til Vestfjordene. For
at isse ogsaa de ncrrmeste Fartojer i disse stulde falde i hans Hcender,
saavel som for at kunne mode ham paa Soen, sendte Thord den
forhen omtalte, raste Asbjorn Gudmundsson med 20 Mand, fremdeles
under Navn af Gjester, til Steingrimsfjorden og de saakaldte Strande, med
den Befaling at tåge alle de storre Skibe, de forefandt, og bringe dem
til Dyrafjoroen. Asbjorn udfsrte hans Befaling, og fik fat paa fire
eller efter en anden Beretning syv Skibe, men plyndrede derhos saa hen
synslost, og begik saa mange Voldsomheder, ja Grusomheder mod dem,
der isse strår vare villige til at give Slip paa Skibe, Vaaben eller an
det Gods, at han derved snarere stadede Thords Sag end gavnede den;
blandt Almuen opstod almindelig Forbitrelse, og Thord selv ytrede ved
hans Tilbagekomst megen Misfornsjelse. Terimod var man vel snarere
tilfreds med, at en anden af Thord udsendt Trop overfaldt den nys
omtalte Rover, Thorarin Balte, og tog ham af Tage ’).
Nygtet om, at Kolbein agtede at udruste Skibe mod Thords Til
hwngere i Vestfjordene, var ganske rigtigt; han samlede alle de storre
Fartojer, han kunde faa fat paa, og sendte dem vestover under Anforsel
af sin Svoger, Brodde Thorleifsssn; selv vilde han drage derhen over
Land med en betydelig Styrke, for at Thord, amgstet og forfulgt baade
til Lands og Vands, isse langer skulde finde noget Tilhold der. Men
fsrst vilde han overvare Althinget, for der at faa Thord erklcrret fred
los, tbi med desto storre tilsyneladende Ret kunde han siden forfolge ham,
eller endog, om han fik ham i sin Magt, lade ham drcrbe. Til den
Gnde havde han allerede i Lobet af Vinteren sendt nogle Mamd til
Thora Gudmundsdatter, Gissurs Moder, paa Tunga, og ladet dem
modtage hendes Fuldmagt til at sagsoge Thord, Dugfussonnerne, Ravn
Oddsson, Teit Styrmesssn, og flere andre, i alt femten, fordi de Ho
sten forud, saaledes som det ovenfor er berettet, havde aflagt hende hiint
«velkomne Bessg. Da der ingen var paa Thinget til at svare paa
Thords og hans Ledsageres Vegne, medens’ derimod Kolbein og Hjalte
Mede sig med en stor Skare Folk lige ved Dommerne, lod det
’) Sturlunga Saga, VlI. 12—44,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
