- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
249

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249
1243. Islandske Vegivenheder. Ferfte Fejde mellem Thord og Kolbein.
hjem igjen til Nordlandet, idet han tun gjorde lidt Herverk hist og her
paa Kysterne nordenfor Isafjoroen, men ikte drcrbte en eneste Mand.
Thord var saaledes allerede paa Vejen til Breidafjorden, da
gerne fra Fagero modte ham med hans lille Flaade ved Flato. Thord
befalede strax sine Mcend at lade hvert eneste Skib fuldt med Kastestene, og
holdt en Tale til dem, hvori han opfordrede dem til at stride som man
deligst, hvis det kom til noget Sammenstod mellem dem og Fienden.
Derpaa sejlede han videre til Fagero. Kolbein og hans Mcend kunde
fra Landet af see Skivene, idet de sejlede syd under Serne. Da Thord
kom til Fagero, sendte ban ester Sturlas Raad Teit Styrmesson til
sin Fcrtter Bodvar, for endnu engang at anraabe ham om Hjelp, og lagde
sig imidlertid med sine Skive ved enO, kaldet Holmslaterso. Her kom
vistnok Bodvar i Folge med Teit, men han vcegrede sig fremdeles ved
at understotte Thord mod sin Svoger. Thord blev liggende ved Sen i
nogle Dage; hans Styrke udgjorde da henved 40N Mand. Imidlertid
anrettede Kolbeins Mcend de storste Odelcrggelser i Laxaadalen og Om
egnen as Hvamm, plyndrede Gods og Kvceg, og lemlcrstede mange Men
nester; iscer synes Hjalte Bistopsson at have faret grumt frem. Ind
byggerne sogte at frelse sig og sit Kvcrg saa godt de kunde, ved at soge
op paa de mest afsidesliggende Fjelde’). Men derved stadede Kolbein
selv sin Sag, thi ester flige Mishandlinger maatte Vestfjordingerne ansee
sig loste fra deres Trostabseed til ham, og ved at tåge Parti med Thord
tilfredsstillede de nu kun deres personlige Lyst til at hevne lidte Forncer
melser. Mod Thord kunde han, uden Flaade, intet udrette. Saaledes
maatte han, uden at have udfsrt noget synderligt, vende tilbage til
Skagafjorden, og Thord, saavel som alle hans Mcend, kunde uhindret
drage hjem, hver til sit.
Strax ester denne Fejde ved Breidafjorden havde Tume Sighvats
son, underststtet as tvende af Dugfussonnerne med flere, seet sit Snit
til at foretage et uventet Overfald paa Gaarden Olvesvatn sydvestligt
paa Sonderlandet, hvor Snorre Sturlassons Drabsmand Simon Knut
boede, og havde Thorstein Gudnesson hos sig, om hvem det ogsaa heed
at han skulde have givet Snorre Banesaar. De fandt Simon i Bad
stuen, som han havde fyldt med Rog for at de ej skulde opdage ham;
han blev strax fort ud og halshuggen. Thorstein fandt de oppe paa et
Sel; de stjenkede ham Livet, men domte ham til at miste Haanden. I
deres Folge var en Nordmand ved Navn Sigurd Vegglag, der tidligere
havde vceret Kjertesvend hos Hertug Skule," men siden havde ledsaget
Snorre til Island som hans Tjener, og vceret tilstede ved hans Drab
l) Sturlunga Saga, Vll. 15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free