Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
1243. Islandske Begivenheder. Thords Vatnsdalstog.
svarede at han ikke kunde vente bedre Grid, end den, han og hans Venner
havde undt Sighvat Sturlasftn paa Orlygsstad. Thorstein sagde, at hvis det
havde tommel an paa ham, vilde Sighvat netop Me vcere bleven drcebt;
hvis Thord nu vilde skjenke ham Livet, skulde han vcere beredt til at
give ham al ssmmelig Oprejsning. Da nu ogsaa Thorsteins Hustru
Ingunn saavel som mange as de Tilstedevcerende bade for ham, lod Thord
sig formilde, og stjenkede Thorstein Livet. Derimod lod han Mord,
der ester nogles Sigende nok kunde vcere bleven helbredet ved tilbsrlig
Lcegehjelp, fuldstcendigt aflive: han kunde ikke glemme ham, at han havde
rost sig as at „Odden paa hans Spyd var bleven afbrutten paa den
gamle Godes Been". Siden Gyjulf Thorsteinsssn var undkommen, og,
som man nok kunde begribe, havde tåget Vejen til Skagafjorden, kunde
man ikke lcrnger haabe at komme uforvarende over Kolbein, og Thord
vendte derfor tilbage igjen. Thorstein maatte sslge med et Stykke paa
Vejen, men fik dog snart Tilladelst til at vende tilbage igjen, mod at
svcerge Thord Trostabs-Ged, og de skiltes ad, heder det, som Venner.
Vi ville ogsaa i det Fslgende ste Thorstein og hans Son Gyjulf paa
Thords Parti. De to andre Skårer af Thords Mcend fore meget
voldsommere frem end han, drcebte og saarede stere, og plyndrede paa
mange Steder. Han stlv derimod ssgte at hindre Plyndringer, nåar
han kunde, og lagde i Scrrdeleshed Vind paa, at Kirker og Kvinder
bleve staante, fslgende den gamle Vedtcegt blandt Birkebeinerne, der
endog udtrykkeligt som saadan findes optagen i Hirdstraa V).
Uagtet Vinteren med sterke Skridt ncermede sig, vilde den utrette
lige Thord dog endnu gjore et Forssg mod Kolbein, og lod det Bud
udgaa rundt om i Vestfjordene, at hver vaabenfsr Mand stulde mode
frem. Til Samlingssted bestemtes Saurbs. At han, uden at vcere i
Besiddelse as nogen egentlig officiel Myndighed, kunde paabyde Bon
derne saadant, viser allerede, hvor hans Magt dog maa vcere bleven be
fcestet og udvidet; og end tydeligere Begreb faar man derom ved at er
fare, at han allerede i faa Dage havde faaet henved 490 Mand sammen,
og at han tilsidst, som vi ville ste, talte ikke fcerre end 1400 Mand
under sit Banner. Vistnok maa man antage, at Kolbeins sidste fiendt
lige Bessg i Vestfjordene maa have vakt Manges Forbitrelse, og be
stemt Flere, der hidtil havde Betcenkeligheder, til at tåge Parti; men
at samtlige Bsnder godvilligt stulde underkaste sig et saadant virkeligbyr
defuldt Herredsmme, og det uagtet den, der udsvede det, dog egentlig
kun var deres fsdde Ligemand’ det bliver dog i ethvert Tilfcelde HM
merkeligt, og viser noksom, hvorledes Forholdene nu havde foran
!) Sturlunga Saga, VII. 19. Hirdsiraa, Cap. 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
