- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
254

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254 Haakon Haakonsstn.
at udholde en lagvarig Krigstilstand for hans Skyld paa Prove: de
merkelige Skridt, han nu foretog sig, og som vi her ville berette, give
alle tre Gjetninger Rum. I Lobet af Vintren det maa enten have
vcrret strår for eller strax efter Juul stevnede han alle de fornemste
Bonder paa Nordlandet sammen til et Mode paa Geldingaholt, og holdt
en lang Tale for dem, hvori han gjennemgik den hele Fejde mellem ham
og Thord lige fm dens Oprindelse, og opregnede hvor mange Mcend
der paa begge Sider vare saldne, samt endelig tilbod sig, for at skaffe
dem Fred, at forlade Landet, overlade Thord hele sit Herredømme, og
paa den Maade gjsre ham Fyldest for hans Faders og Broders Drab;
de vilde saaledes nu faa Thord og hans Naade at holde sig til. Men
herom vilde de intet hore, deels, som de sagde, fordi de ikke onstede at
tjene nogen anden end Kolbein, sta lcenge han levede, deels og fordi de
frygtede for at Thord vilde tåge alt for haard Straf over dem for hvad
de havde forbrudt imod ham. Siden de altsta Me vilde gaa ind paa
dette Forslag, sagde Kolbein, maatte de da finde sig i at ligge ude i
bevcebnede Flokke hele den ovrige Teel af Vintren, for at forsvare Pas
serne til Skagafjorden, Vatnsdalen og Videdalen, samt tillige vcrre rede
til, paa forste Vink om Thords Ncrrmelse at msde frem Mand af Gaarde
til fuld Ålmenning. Hertil erklcrrede de sig villige, hvor byrdefuldt det
end maatte falde dem. Imidlertid viste Kolbein sig for sta vidt endnu
fredeligt sindet, som han anmodede den for omtalte Thorstein Hjaltesson
om at drage til Thord paa hans Vegne for at foreslaa en Stilstand ind
til ncrste Thing. Thorstein erklcrrede sig villig til at stre, hvis han
fik en brav Mand med sig, og da Kolbein overlod ham selv Valget,
valgte han den norske Skibsforer Gyvind Bratt, der denne Vin
ter opholdt sig paa Island ’). For Aftejsen havde Thorstein og
Gyvind en Samtale med Kolbein, for at sta vide, lMd Vilkaar de
kunde byde Thord, og Thorstein bad ham endelig for Guds Skyld byde
stadanne Vilkaar, at Thord kunde vcere bekjendt at modtage dem. Kol
bein sagde da, at de kunde byde billigt Forlig. Men ved „billigt For
lig", indvendte Thorstein, kunde Thord umuligt forståa andet end at
han skulde sta sine Gjendomme igjen. Paa dem vilde Kolbein dog ej
give Slip uden efter Lov og Dom; han havde staet dem med Lov og
Ret, sagde han. Videre Vested fik Thorstein og Gyvind Me, forend de
rede bort, men Kolbein blev i Folge med dem til lokulsaa, og ved Af
steden spurgte Thorstein ham, om han ikke vilde tillade at man gjorde
Thord noget gunstigere Tilbud, dersom det skulde vise sig, at han alle
’) Gyvind ncevnes allerede oftere i det Foregaaende som tilstedevcrrende paa
Island og deettagende i Begivenhederne; se ovenfor 111. S. 1000.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free