- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
261

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

261
1244. Islandske Vegivenheder. Thords Sstog til Floen.
lideligste Tilhcrngere, som Dugfussonnerne, Ravn, Baard paa Sande,
Nikolas Oddsson o. fl; paa hvert Fartoj såtte Thord desuden et Par
as sine Hjemmefolk, som han kunde stole paa. Sturta Thordsson over.
drog han at forsvare Herederne i bans Fravcerelse, for det Tilfalde at
Nordlcrndingerne imidlertid stulde gjore noget Angreb. Han styrede
derpaa med sin lille Flaade nord over Isafjordsdybet til de übeboede
Hornstrande, Vestfjerdingens nordligste Punkt «), hvor de laa vejrfaste
halvtredie Dag uden at kunne faa de nodvendige Levnetsmidler; derfrå
roede de sig msjsommeligt frem til’Trekyllesvik, hvor de ankom Onsda
gen den 22de Juni, og hvor NotzfN tvang dem til at fange og slagte
en herl Deel Kvceg fra Grcesgangene der i Ncrrheden. St. Hansdag
kaldte han sine Mcrnd sammen til et Mode ude ved Trekylleso ; her
kom en vis Asgrim Bergthorsson fra Steingrimsfjorden til ham og
sagde, at Kolbein ligeledes samlede en Flaade og desuden agtede at sende
en Skare vester over Land. Men Thord sagde at dette maatte vare
et lost og ugrundet 3lygte, i alle Fald vilde Kolbein neppe kunne ud
ruste stsrre eller bedre Sostyrke end den, han forrige Sommer havde
sendt til Isafjorden. Thord havde vel heller ikke den bedsteTro til As
grim, der tidligere paa hans Opfordring havde vagret sig ved at gribe til
Vaaben for ham. Da Asgrim havde forladt dem, holdt Thord en lang
Opmuntringstale for sine Folk, hvori han mindede dem om hvad de
havde at hevne, bad dem at bruge sig som de bedst kunde, og indskar
pede dem, ikke at sprede sig ad, men stedse at lagge alle sammen ind til
een Havn, hvor man da samlede skulde gjore Landgang og ove Her
verk. Vel vare de endnu ikke saa mandsterke, men nåar de forst kom til
Gyjafjorden, tvivlede han ikke paa at de vilde faa Forsterkning. Man
forsynede nu Skivene med det nodvendige Forraad af Haandstene, og
fortsatte derpaa Sejladsen oster over Floen.
Asgrim havde dog sagt alt for sandt. Thi Kolbein, der synes at
vare bleven tidligt underrettet om Thords Forehavende, samlede alle de
’) Hornstrandene have sit Navn ester Forbjerget Horn, af fremmede Ssfarende
scedvanligvtis kaldet Cap Nord.
>) Trekyllesvik og Trekylles-L> ligger paa Nstsiden af den store mod Nordvest
udgaaende Haluo, der dannes af Vreidafjorden med dens indre Partler,
Krossfjord og Gilsfjord, i Vest, og Floen i Bst. Paa den estlige Side af
Floen, omtrent lige overfor Trekyllesvik, er Halvoen og Nesset Skage, paa
hvis ostlige Side Skagafjorden gaar ind. Det Parti af Floen, eller den
store Bugt mellem Skage og Trekyllesvik, kaldes i sin vestligere Deel Etranda
stoen, efter der er Navnet paa det hele Strog fra Horn til
Steingrimsfjorden. Llrnger ostligt kaldes den Hunassoen, efter Hunafjorden,
fom baade er den storste, yderste og ostligste af de tre Fjorde, Vugtett i sin
inderste Deel danner, nemlig Hunafjord, Midfjord og Rutafjord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free