Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
t244. Islandske Begtvenheder. Floa-Slaget.
bein, der upaatvivleligt strax vilde forfolge dem, nåar han fik Vind, skulde
Skibene ryddes og alt hvad der fandtes ombord, bringes ind i ncerme
ste Kirke, hdor ogsaa de, der vare for haardt saarede til at kunne ud
holde en mojsommelig Fjeldrejse, stulde tåge sin Tilflugt, for saa vidt de
kunde vente sig Grid af Kolbein. Kolbein Gran og nogle andre, der li
geledes vare slemt saarede, men dog taalte lidt mere, sendte han til
Steingrimsfjorden; med de svrige begav han sig over en Fjeldhals nord
til Ufeigsfjorden. Men ogsaa disse vare saa udmattede af Blodtab og An
strengelse, at de lagde sig fore og ikte vilde fare lamgere. Han maatte
derfor lade det komme an paa, om Kolbein indhentede dem eller ej, og
blive der om Natten, uagtet man allerede Aftenen forud havde seet de
fiendtlige Skibe noerme sig. Dagen efter (Sondag Morgen den 26de),
besluttede han sig til at afstedige dem, og lade dem ssge hver til sit, som
de bedst kunde, paa den Betingelse at de igjen stulde komme til ham,
hvis Kolbein viste sig vestenfor Horn. De fleste toge da til Fjelds,
og gik over til Isafjorden eller andre vestlige Fjordegne. Thord takkede
dem endnu engang ved Afsteden for deres gode Hjelp. Selv drog han
nordenom langs Kysten, og kom tre Dage efter til Holt i Anunds
fjorden
Kolbein havde imidlertid med gunstig Vind begyndt at forfelge de
Flygtende, og landede i Trekyllesvik, hvor hans forste Gang var til
Kirken. Denne staanede han ikte, som Thord, men lod den bryde op og
alt det deri forvarede Gods plyndre; vel blev ingen afFolkene dnrbte, men
det er tydeligt nok, at hvis Thord itte havde ssrget for at saa dem,
mod hvilke Kolbein var mest opbragt, staffede anden Steds hen, vilde
Kittens Hellighed itte have gavnet dem stort. Paa Moet lod han en
af Thords Mcrnd dra-be, der, udmattet af sine Saar, var bleven lig
gende tilbage; hans Syster havde en Tidlang vcrret Kolbeins Frille,
men det kunde itte frelse ham. Thords efterladte Skibe lod Kolbein
deels bramde, deels udruste og bemande, thi det var hans Hensigt at
drage lige til Vestfjorden?, og, som han sagde, at edelcrgge disse saa
til Gavns, at Thord itte tidere stulde kunne rejse Ufredsflotte derfrå.
Vold og Odelcrggelse betegnede ogsaa hans Vej. Hvad der iscer ansaaes
som uhsrt, og vakte almindelig Forbitrelse, var, at han endog lod de
Hvaler tåge og tildeels opbrcende, som Kystboerne havde fanget, og
hvoraf de for en stor Deel stulde have deres Livs Ophold. „Thord og
hans Tilhcrngere stulle itte kunne erncere sig deraf, for siden at sve
’) Sturlunga Saga Vll. 28—32. Her cmferes, hvad der ellers er en Sjelden-
hed i denne Saga, fiere Vers af et Kvad, som IngjaldWudmundsM, en af
Thords Anftrere, selv digtede om Slaget den felgende Vinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
